Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stendige, hinanden uvedkommende Digte, vi her have for os,
eller om det blot er forskjellige Dele af et større
sammenhørende Bele. Udgiverne have imidlertid antaget det Første, , og
betitlet det ene Fragment »Rigsdagen«, det andet »Lubuszas
Dom». Det sidste behandler et Emne, der hører til Bøhmens
allertidligste Oldsagn. Det lyder hos Chronisterne omtrent
saaledes: En viis Mand, Rrok, var i en lang Række Aar som
Dommer bleven adlydt af det bøhmiske Folk; han er næst efter den
efter selve Folket opkaldte Stammefader Cech deres ældste
Nationalheros. Ved "sin Død eflertod han sig ingen Sønner, men
derimod tre Døttre, Kasza, Teta og Lubusza (eller Libusza, som
Navnet lyder i en yngre Sprogform). De vare alle tre
Spaa-qvinder; Kasza var meest kyndig i Seid og Lægekunst; Teta
eller Tetka forstod at raadspørge Guderne og kunde bedst give
Raad, naar Een ved OfTring eller paa anden Maade vilde
erhverve sig Gudernes Hjælp; Lubusza dømte i Folkets
Tvistigheder, ligesom hendes Fader havde gjort, og kom derved i størst
Anseelse af de tre Søstre. Men efter nogle Aars Forløb kom
der to Msnd til hende og forlangte, at hun skulde dømme dem
imellem i en Strid om et Grundstykke, og da hun havde
afgivet sin Kjendelse, blev den, hvem Dommen gik imod, saa
forbittret, at Fraaden flød ham ned i Skjægget, og han stødte
roed sin Stok i Jorden og udstødte Haansord imod hende, der
gik hendes qvindelige Ære saa nær som muligt. De Udtryk,
ban skal have betjent sig af, ere nøiagtigt anførte hos den
gamle Kosmas i Begyndelsen af det tolvte Aarhundrede, men
allerede Riimchronisten Dalimil, der skrev i Begyndelsen af det
Qortende Aarhundrede, forbigaaer dem, som han selv erklærer,
af Velanstændighedshensyn; saameget desto større Opfordring
er der for os i det nittende Aarhundrede til ikke at anføre dem.
Lnbnsza sammenkaldte en Folkeforsamling og beklagede sig over
den flaan, der var hende tiliøiet, men Folket erklærede, at hiin
Mand havde talt sandt, og at det var en Skjændsel for dem at
adlyde en Qvinde, og fordrede, at hun ved sin Spaadomsgave
skulde sige dem, hvorfra de skulde tagfe en Hersker. Vel,
svarede hun, det er sandt, jeg er en Qvinde, og min Haand
er Eder for let; I trænge til at beherskes, med Jernhaand. Saa
gjører nu, som jeg siger eder. Drager hen bag hine Bjerge
til Landsbyen Stadica ved Floden Bilina; der finder I eders
Fyrste; han pløier en Brakmark med to brogede Oxer og holder
Mtaltid siddende paa en Jernstol. Lad min Hest gaae foran og
V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
