Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tange efter denne, at Digteren har behandlet et gammelt Suge
#g ikke nogen Begivenhed, han selv har opkvet. Digtet
begynder meget poetisk med «n Allocution til Floden Moldau, der
bliver spurgt» hvorfor den bruser og plumrer gine Vande, hvor*
paa Floden spørger, hvorledes den kan andet, da den maa see
to kjadelige Brødre *f en ædel Slægt strides om deres
Arve-deei. -Den huslige Svale forlader den Borg, aom een af
Brødeene beboer, flyver til Fyrstindens Borg, hvor en Søster til de
stridige Urtidre opholder sig, og sætter frig udenfor dennes
Vindue med veemodige Klagetoner, Søsteren bønfaider Fyrst*
inden om ut stævne hendes Brødre til Forlig. Lubusza lader ud~
gaae Tilsigelse til et Antal gode Mtend af Bøhmens ædle Slægter
ligesom ogsaa til Parterne at mede paa VysEehrud* De forsamle
øig, Lubusza i skinnende hvid Dragt tager Plads i sin Faders
Højsæde, to vise Jomfruer staae ved hendes Side, den ene med
Lovens Tavler, den anden med Dommersværdet, Lubusza reiser
eig, forklurer Sagen for Forsamlingen og forelægger sin
Kjen-delse, som gaaer ud paa, al Bredrene efter slavisk Vedtægt enten
«kulle forvalte deres Arv i Fælledsskab eller dele den Uge imellem
sig; buo henstiller til Forsamlingens Afgjørelse, om een af disse
Ferligsmaader ber »kal anvendes, og da hvilken, eller om et
andel Princip skal følges, som da vilde blive den tydske, for
Bøhmerne fremmede Førstefødselsret (delle Sidste siger hun
ikke, men man seer af det Følgende, at det er Meningen), De
Forsamlede tale hemmelig sammen, og een af dem opfordrer
derpaa Fyrstinden til at lade Slemmerne samle* De to vise
Jomfruer samle Stemmerne i en hellig Urne, een ar
Domsmandene tæller dem og kuudgjer Dommen, som gaaer ud paa,
Bt Brødrene skulle enes om at forvalle deres Arv i
Fælleds-skab, - Den ældste af Brødrene reiser sig forbi Uret, men
opforer sig ingenlunde saa uanstændigt, som i kosmus Fortælling,
lian siger kun: ilde gaaer det Fugleungerne, aaar en Slange
ROiger sig ind i Beden; værre gaaer det Mændene, hvor en
Qvinde hersker; en Mand bør herske over JMænd; den
Første-fødte bar tage Arv. Lubusza forstaaer, at denne forblommede
XaLe er rettet mod hende; huu vender sig fornærmet til
For-sjuuUagen med den Erklæring, at hun ikke mere vil dømme i
deres Sager; de maa vælge en JVIand af deres Midte, som kan
btiske over dem med el Jernscepter, da en Pigfesllaand er for
Wg U1 at Lerske over dem. Ralibor fra Kjæmpebjergene reiser
ftig og begynder sin Tale med den Bemærkning, at det ikke
TMtkr. fa PMU1» «I ltl+ 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
