Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skrift havde. I og for sig er denne hans Mening langtfra at
være uomtvistelig, men i ethvert Tilfælde er det klart, at man
her kan gjøre ham samme Indvending, som han gjør
Rako-wiecki. Saaledes havde han ogsaa tidligere, som man seer af
Svobodas Inserat i Ilormayrs Archiv, opholdt sig over, at Sag-
net om Bøhmernes Stammefader eller ældste Anfører Cech
berøres i Digtet, da dette Sagn ikke kunde være saa gammel^
og her i Recensionen støder han sig over den gyldne Stol og
de prægtige Klæder, som Digteren giver Libusza, og over den
hele skildrede Culturtilstand, der ikke passer paa Libuszas Tid.
I sproglig Henseende er han meget vred over, at pravda betyder
Ret, enBrug, der kun skal tilhøre de østslaviske Sprog,
medens-i de vestslaviske pravda betyder Sandhed, og Ret hedder prdvo~
Senere Lexikographer have med en Mængde Beviissteder
godtgjort, at pravda virkelig i det ældste Bøhmisk har den
Betydning, som Dobrovsky frakjender det. Ordet Lech, der ellers
er et Folkenavn, betyder i Fragmentet bestandig en større
Grundbesidder, hvad der efter Dobrovsk^s Paastand skal beroe paa.
en Misforstaaelse af et Sted hos Dalimil, hvor Fortællingen om
«
Cech begynder med de Ord: »i det horvatiske Land var der
V
en »LecA», hvis Navn var Cech». Det er udentvivl rigtigt, at
hiin Ordbetydning ikke kan bevises, medmindre man antager
Fragmentet om Libusza for ægte, thi saa er den beviist. Men
morsomt er det, at Falskneren, hvis der har fundet et
Bedrageri Sted, ikke selv har misforstaaet Dalimil, men har stolet
paa Dobrovsky, som i sin »Lehrgehåude der bohmischen Sprache»
og rimeligviis ogsaa i sine Forelæsninger har forklaret Stedet
hos Dalimil nelop paa den Maade, som han her erklærer for
den taabeligste Misforstaaelse. Men disse Argumenter ere dog
idetmindste Forsøg paa en objectiv Beviisførelse; om den langt
større Deel af Dobrovsk^s Argumenter kan man ikke engang
sige dette. Som oftest glemmer han, at det, han egentlig vilde
og skulde bevise, er det foreliggende Fragment« Uægthed, og
taler, som om dette var en godtgjort KjendsgjSrning, som det
nu kun kom an paa at forklare sig, hvorved han da udtømmer
sin Phantasie og Combinationsevne i at paavise, hvorledes den
formeentlige Falskner kan være kommen paa denne eller hiia
Tanke, dette eller hiint l’dtryk. Hans sproglige Beviisgrunde
ere alle enten urigtige som det ovenanførte pravda eller
saa-danne, som man idetmindste fra Sprogvidenskabens nuværende
V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
