Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter Skrifttrækkene til det tiende Aarhnndrede; Versionen var
skreven med samme Haand som Texten, men, som det syntes,
noget senere, da Blækket ikke var ganske det samme. Dobrovskf
var i Begyndelsen meget glad over delte Fund, da man hidtil
ikke havde besiddet noget saa gammelt bøhmisk
Sprogmindesmærke, men da han kom til at undersøge det nærmere og for
en stor Deel fandt den samme Sprogform, som havde været
ham anstødelig i Fragmentet om Libuszas Dom, erklærede han
det pludselig for Bedrageri, thi var dette ægte, saaledes hørte
man ham raisonnere, saa kunde det poetiske Fragment ogsaa være
ægte, men det var jo eengang modbeviist. Han erkjendte, at
Evangeliefragmentet i palæographisk Henseende bar alle
Kjende-mærker af Ægthed, og vilde derfor ikke indvende Noget mod
den latinske Text, men Versionen beskyldte han Hanka for selv
at have tilføiet, og sagde til ham: vil De tie stille dermed, saa
skal jeg ogsaa tie. Hnnka tav, men at Dobrovskf ikke var
faldkommen sikker i sin Sag, derpaa tyde flere Yttringer. Da
han hørte af en Chemiker, at man nok kunde undersøge, om
Skriften i det poetiske Fragment var gammel eller ny, men
at derved vistnok Noget af Haandskriftet maatte gaae tilgrunde,
saa 6agde han: nei, det gaaer ikke an, thi det kunde jo dog
være ægte. I sine sidste Dage har han oftere beklaget, at han
var gaaet saa vidt i denne Strid.
Kortfattet Ishuulsk Fenriære fer ét ferste Begyafere, med et Par
Ord om det islandske Sprogs Litteratur og Læsning ved
Skolen. Af Adjunkt C. Iversen. (Indbydelsesskrift til den
offentlige Examen i Haderslev lærde Skole i Juli 1831).
41 S. 8.
Man bar i nogle skoler begyndt at give nogen undervisning i
Islandsk. Et godt udvalg af litteraturen, som kande tjene til
benyttelse herved, hwr man i H. K. Fridrikssons islandske læsebog
(Kbhvn. 1846), der er forsynet med et godt glossar. Derimod er
den „oversigt over den islandske formlære*1, der står foran i Fridriks-
(Sluttes).
Ameldelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
