Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cons læsebog (s. VII—XXVI), bygget på et utilfredsstillende system;
«i lære navneordenes bojning efter et system med 13 bøjningsmåder,
er, selv om de ere ordnede efter konnene, meget vanskeligt; heller
ikke giver dette system nogensomhelst indsigt i forholdet med
boj-ningen i Dansk; hvad udsagnsordene angår, giver beller ikke tavlen
«. XXVI over „de mærkværdigste selvlydsforandringer” i den stærke
(Fri&rikssons 4de) bøjningsmåde nogen oversigt, der er let at huske
eller som viser sprogets organisme og forholdet til andre sprog. I
stedet for Fridrikssons sproglære kunde man nu anvende Rask s
bekendte kortfattede vejledning (Kbhvn. 1832; oftere optrykt senere).
Hermed må dog anvendes en del forsigtighed; man véd, hvor til-,
bojelige lærere tit ere til at medtage for meget; man måtte
ind-»krænke sig til de allernødvendigste bøjningsmønstre. Efter den tid,
der bos os, eftersom forboldene ere, kan anvendes paa faget, kan
man næmlig ej tænke på, at disciplen skulde bringes så vidt, at
ban kan danne formerne, så snart de afvige fra det
alleralminde-ligste schema, f. ex. når hlutr i flertal bedder Mutir; hvad man må
bave for oje er 1) at han får den nødvendige øvelse i at kende
-formerne,*når han ser dem, så at han kan læse noget af litteraturen
nden anstød; 2) at sprogets bygning står tydelig for bam i
bestemte og skarpe omrids på en sådan måde, at han tillige får ind
blik i vort nuværende sprogs bygning og udvikling; dette sidste bør
uden vidtløftigt raisonnement bibringes ved den indsigt, et ordentligt
■system af sig selv giver. „Allerbedst vilde det være,*1 siger Muneh
i fortalen til sin sammenlignende fremstilling af det danske, svenske
og tyske sprogs formlære (Kristiania 1848), „hvis man havde
ele-mentargrammatikker i hvert sprog, indbyrdes uafhængige, men dog
forfattede aldeles efter samme methode . . . beregnede på at tjene
som grundlag til en senere sammenstilling, hvilke straks ved
sprogstudiets begyndelse kunde gives lærlingen i hænde, så at han, uden
i sit første cursus at være bebyrdet med nogen sammenstilling,
medbragte til denne, når tiden kom, allerede rensede begreber og
bevidsthed om den rette analogi.” Hvad Muneh siger på dette sted
nærmest med hensyn til dansk og tysk sproglære, vil også gælde
med hensyn til islandsk og tysk eller islandsk og dansk sproglære.
Kår man har en islandsk, en dansk og en tysk sproglære, anlagte
efter samme plan, hvor
forekomme i samme afdeling, vil det være tilstrækkeligt at gdre
opmærksom på overensstemmelsen; den vil da straks blive opfattet.
En fortræffelig kortfattet udsigt over den „gamle norske" formlære
£ndes foran i I. Aas ens bog: „En liden Læsebog i Gammel Norsk”,
Kristiania 1854. Denne kortfattede udsigt, der kun optager 4 blade,
giver næmlig den del af sproglæren, som det såvel for systemets
som for læsningens skyld er aldeles nødvendigt at have stående
bestemt og sikkert for sig; selv i et så lille udtog viser det sig af
den fortræffelige fremstilling og det ypperlige udvalg, at vi have med
bita
bide
beisse
beit
bed
bis*
bitinn
bidt
gebissen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
