Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den dygtige sprogmand at gore. Den eneste væsentlige indvending,
jeg skulde have at gore mod Aasens fremstilling, er det, at
genstands-formen er bleven stående på sin gamle (4de) plads. U regel mæwige
udsagnsord — thi ord som bjo&a ere ej uregelmæssige — har Atsea
ikke medtaget; hvorvidt det under læsningen bliver muligt eller
nødvendigt nt medtage de tiest forekommende (då, standa, få o. i. ▼.).
kan man ej godt have nogen mening om uden at have forsøgt st
give undervisning på den her omtalte måde; medtager sprogleren
dem cj, kræves lærerens eller et hjælpemiddels bistand til onder
læsningen at komme over dem f. ex. ved henvisning til dansk.
En-del vidtløftigere end Aasens giundrids er Iversens arbejde. Det
giver bojningen efter Rasks og G ri mm r systemer, der jo uagtet il
tilsyneladende forskellighed i det væsentlige falde sammen. Navnene
stærk og svag om declinationen og conjugationen ere tagne fra.
Grimm, men den svage bøjningsmåde er, som Rasks åbne hovedart,
stillet først. Udsagnsordene ere behandlede temmelig udførlig. Den
stærke conjugation er delt i 8 dasser, men den 8de (groa, ørero)
måtte helst betragtes som uregelmæssig bojning, den 7de (oaifco, jok)
enten indordnes under den 6te (lafa, lét) eller ligeledes betragtes
som uregelmæssig bojning; tilbage blive så de 6 klasser, til hvilke
vi finde tilsvarende bojning i alle gotiske (Munchs „germaniske”)
•prog. Den 5te klasse (fara, for) plejer jeg at stille soui den 3je
efter den 2den (grfa, gaf) i overensstemmelse med Grimm d gr. I*
557 for at have de bojningsklasser sammen, hvor a er rodselvlyd;
dog hnr dette ikke stor betydning og Iversens 6 klasser, som blive
tilbage, når de to sidste trækkes fra, stemme, én for én, .ganske
med klasserne hos J. Løkke i „Modersmaalets Formlære1’
(Kri-stiania 1855) og „Tydsk Grammatik” (Kristiania 1856). Læren om
omlyd og aflyd er hos -I. indordnet på de steder i formlæren , hvor
der først er lejlighed til fremstillingen (s. 12, s. 14, s. 32), hvad
man må billige som ret praktisk, da det her mindre kom an på at
tilfredsstille de strængt videnskabelige fordringer. Derimod kan man
cj billige, at jo s. 14 bliver gjort til en brydning af ti; jo er aflyd
at’ ti {brjota af roden BRUT); u er måske trykfejl for ti, siden for
latteren i 4de stærke klasse af udsagnsordene {fljtiga, fljota, luka)
Inder u va»re hovedformen, thi s. 36 står over navneformen ju og jå
i parenthes nedenunder tf; men ju er hovedformen, ti er enten
opstået ved udstødelse af t eller j i iu eller /ti, eller ved at man i
stedet for tvelydning (guna, iu) på et meget gammelt sprogtrin i
en-keltr ord har anvendt forlængelse af selvlyden (sml. sanskrit guhati,
Hkjuler, af gith med forlængelse for guna, Westergaard, Sanskrit form*
lære § 155). Ordet „bred” om lyden er brugt i modsatte
betydninger s 10; „* er bredt’1 vil sige Inkket; hos Rask bruge« næwlig
ordet (f. ex. vejledning 1832 § 12) om lyd eller lydforbindelser, der
■lutte med en halvselvlyd (j, tr), og kan således også bruges om £
der idfer Rasks opfatning i hans vejledning regnes for tvelyd og
fur at ende med j\ naar 1. derimod siger, at isl. e (i heitr) er bredt
soui duiink ir i (at, mener han åbent, en betydning af ordet „bred",
Kian kun finde hos Aasen f. ex. ordbog s. XI nederst. I det bele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
