Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
må imidlertid system, anordning, fremstilling og udvalg i I versen s
sproglære betragtes som heldigt. Meget uheldigt er det derimod, at
der i de islandsko ord ere indløbne flere store fejl; en del af dem
— dog ikke a»le — er måske tryk- eller skrivfejl, men selv disse
ere utilladelige i paradigmerne i en bog, der skal gives de første,
begyndere i hænde. Det er uagtsomhed* fejl, at gf. fl. af nétt er
angivet ^om „n&tta (nattas. 16, for nætr; det er måske trykfejl,
at der s. 13 bestandig skrives „skip” for skip, at der s. 11 skrives
„tøa” for lifa, leve; det er imidlertid ingen trykfejl, at s. 10 „vita,
vide”, anføres som exempel på „bredt” i, skont det rigtige, vita,
findes s. 40. Urigtig er fremdeles „bogna" ej. fl. for boga s. 11,
(derimod rigtig boganna s. 18); „londinum" s. 18, trykfejl for ldndunum\
„hyldr” o. s. v. s. 28 for huldr; bydemåde 2 pers. „brenni” s. 28 for
brenn; bydemåde 2den person s. 31 for bitt (se Muneh og
Unger, Norrønasprogets grammatik § 40 s. 33); ,.pvå, pvdgwn”
angives a. 35 *for „lroperfect” af pvd i stedet for p6 eller pvd, pégum,
pvogum, ordet bojes som slå og hører til 5te klasse hos 1., d udgår
altså i overskriften over 2den klasses navneform. Det er
endvidere urigtigt, at purfa et pnr gange oversættes ved „turde”, s. 11,
40; parf betyder behøver, pori (I pers.) er tor. I eng. that findes
ej det hårde engelske th% som der siges s. 11, men det bløde — isl.
isl. p er ==» eng. th i thing. Uheldigt er det, at au, ey og æ
s. 10 beskrives således, at lyden af dem alle 3 vilde blive den samme;
indbyrdes forskellige ere selvlydene i Maupa, eyra og mæta jo den
dag i dag på Island, skont de tidlig ere faldne sammen i én lyd
p& dansk og svensk. Af mindre betydning er det, at I. vakler i
betegnelse af selvlyden foran ng, f. ex. saungr s. 15, men longum
s. 19. Enkelte steder havde jeg hellere set ældre former anførte i
stedet for den), der opføres; jeg vilde f. ex. foretrække skjota, skyta
i 1 pers. forestillende nutid og fortid for skjéti, sky ti, (s. 31), sml.
Rydqviat, Svenska språkets lagar 1 s. 339 og 354.
I ældre dansk, ligesom i oldengelsk, og den dag 1 dag i svensk og
islandsk, findes tegnet f i ind-og udlyd brugt for lyden v, såsom tolf, af, læs:
tolv. av, I indlyd kan tilfojes u (v): hafue (ha(Tue) læs: have.
1 danske ord findes lyden f kun i forlyd, og I forbindelsen ft. Ethvert
erd med lyden f i nogen anden stilling er fremmed (oder »tratte skalTe etten
lefle hof ruf o.s.v.), indkommet fra latin, fransk, liojtysk, plattysk, hollandsk,
O.S.V. Denne sætning hører til de første begyndelsesgrunde i dansk sproglære.
K. / Lyngby.
Blandinger.
f og v i lordiske navne
ved C. A. E. Jessen.
%
s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
