Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Allerede Ted Udgangspunktet, Gerundiet som
Supplements-form til Inflnitivet, paatrænger der sig uvilk&arlig adskillige
Betænkeligheder. Om man end vilde indrømme, at en saadan
Form var nødvendig, saa gaar det dog ikke an at antage, at
Sproget for at skaffe sig den uden videre giver sig til at danne
den af hvilketsomhelst Stof. Men dette, forekommer det mig,
maa være denne Forklarings nødvendige Konsékventse. Hvis
Gerundiets Dannelse ligger forud for Gerundivets, saa har
ial-fald endnu Ingen fundet Noget, hvoraf Formens Dannelse med
Rimelighed kan udledes. Potts Bypothese og Weissenborns
videre Udførelse af samme, hvorom mere nedenfor, gaa ud paa,
al Adjektivformen er den oprindelige; og holder man sig til det
simple Faktum, åt Gerundiet med en Form, som vidner om en
igjennem flere Led foregaaet Afledning, bruges for at supplere
Infinitiven i de oblikve Kasus, saa falder det naturligst at antage,
ikke at Formen er dannet til dette Øiemed, thi Sproget kunde
ganske vist have hjulpet sig fbruden (cfr. Weissenb. de ger. p. 20);
ne’n at den ved en naturlig Udvikling har dannet sig selv af
Sproget allerede iforveien tilhørende Tankevendinger, og altsaa
ikke har lagt Beslag paa Sprogets skabende Evne, liden
forsaa-vidt den forudsstter en naturlig Udvikling af det allerede Givne.
Men det synes, som om det især har været hin
nærliggende Analogi med de germaniske Sprogs Infinitiver, som fra
først af har ledet baade A. og M. til at antage Gerundiet for
den primære, Gerundivet for den sekundære Form. Nu være
det langt fra mig at paastaa, at ikke denne har sin store
Betydning; men den er visselig udmyntet til for Meget, ved
saaledes at være gjort til Udgangspunkt for en Forklaring af et
Fænomen i det latinske Sprog, der især i Alt, hvad der hører
til Sætningsbygningen, er saa afvigende fra de nyere. Dertil
kommer, at Ingen af dem har forsøgt at udvikle, hvad der
egentlig ^iar været Grunden til denne Brug af Inflnitivet; ja
Madvig har endog ganske aabenbarlig været paa Vildspor med
Hensyn til Betydningen af den, naar han gjengiver currendum
est med der er at løbe, scribendum est med der er at skrive.
Thi vi sige: der er en Forretning at gjøre (hvilket forresten
ogsaa kan betegne en Mulighed og maaske oftest har den
Betydning), der er et Arbeide at udføre, der er endnu en Afhandling
at skrive; men aldrig absolut, saaledes som i de ovenanførte
Exempler. Det falder da temmelig let i Øinene, at Substantivet
er Subjekt, og at Inflnitivet, som in casu ikke kan være Prædi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
