Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gynder med at undersøge Formens Oprindelse og Betydningen
af de Elementer, hvoraf Endelsen bestaar. Den af Andre
an-tagne Mening, at den er opstaaet af Præs. Part. Aktiv ved For«
andring af nf til ndus (vel snarere: ved at tilføie den paa n
udlydende Participialstamme Suffixet tus, der ved Indflydelse af
Kasalen er blevet dus) forkaster han, fordi der mangler
tilstrækkelig Analogi for en saadan Overgang; dog er det vistnok kun
Ted et Magtsprog, at han forklarer modus af metior og mendax
af mentior saaledes, at han kun gjør Elementerne mo- og med- til
Stamme og -dus og -dax til Suffix, ligesom det snarere er et
Bevis for end mod Muligheden af en saadan Overgang, naar han
gjør opmærksom paa, at d i quadraginta er bevirket ved
Likviden r. Eufoniske og andre Grunde, som det kan være
vanskeligt at efterspore, kunde bevirke, at t undertiden beholdtes
som i quatriduum, citra, mentior, -olentus og forandredes i
andre, som i quadra, mendax, -wndus. Derimod antager han
med Pott, at Endelsen -dus er opstået af Verbalstammen i do
(didmfM), saaledes at der i denne paa Latin har forenet sig de to
Stammer i dovva» og vat (cfr. condo, do og reddo gjøre).
Dette Suffix er da beslægtet med den gtormaniske
Imperfekt-endelse -ta (~da\ og den græske Aoristendelse -&fjv og svarer i
Betydning til Verbalstammen i det tydske thun. Den betegner
saaledes den, som bevirker en Handling (aktivt), men ogsaa den,
som er Aarsag til at en Handling sker (molitur, præparat
actionem et causa existit, cur Oat), hvilket sidste han vil
applicere saaledes, at det udsiges om Objektet, altsaa bruges passivt.
Elementet en (an, unf, som Pott udleder af samme Rod som den
tydske infinitivendelse -en, antager han, snarere har sin
Oprindelse fra en Akkusativform af et subsi. Abstraktum som f. Ex.
cwram, jocwn. Skjønt denne Derivation synes noget kunstig,
faar den staa og falde ved sit eget Værd. Imidlertid slaar den
til, forsaavidt deraf kan forklares den aktiviske Betydning i nogle
Adjektiver, labundus, sectmdus, oriundus, jocundus, samt maaske
de gamle Gndenavne Colliquenda, Larunda o. a., der have
aktivisk Betydning. Men naar han vil bruge den til at forklare
Overgangen imellem Gerundiet paa den ene Side og Gerundivet
med part. Alt. pass. paa den anden, er han afgjort uheldig.
Først paastaar han, at det rene Verbalbegreb hverken er aktivisk
eller passivisk, men at det afhænger af det Forhold, som
indtræder mellem samme og Subjektet, om det er det Ene eller
det Andet, og derfor faar Passivet ikke særegne Former, meé-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
