Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dannes ved Hjælp af Pron. refl., der tilføies Akiivformerae»
Hvis nu delte finder Sted i de almindelige Former, i hvilke’
Yerbet udsiges »om Prædikat, saa maa det saameget mere være
tvivlsomt in iis, quæ vel solam actionem vel actionis conditionem
non prædicati loco ad subjectum relatam denotant, om de skulle
forslaas aktivt eller passivt (p. 101-r-2). Hvor meget falskt
Ræsonnement, der skjuler sig i disse Bemærkninger, er næsteir
overflødigt at paavise. At Verbet bruges, baade som Aktivum
og med forandret Form — nemlig den reflexive, der har
overtaget Passivets vices — som Passivum (og Andet indeholder
den hele Udvikling ikke), kan dog ikke paa nogen Maade for?»
klare, at Gerundivet uden Forandring af Form kan være baade
aktivisk og passivisk; men det er ogsaa et overflødigt
Ræsonnement, da det kunde være ham nok, naar det jndrømmedes hamr
at en enkelt Form kan vakle i sin Anvendelse, eller Ved at
udvikle sig i en dobbelt Retning faa en dobbelt Anvendelse. I
det Hele har det skadet W.s Fremstilling, at han har villet søge
almengyldige Principer, hvor ingen saadanne findes, og derved,
er bleven uklar og famlende, og at han har villet indbringe et
dobbelt Forkiaringsprincip, nemlig Suffixets særegne omfangsrige*
Betydning og den rene Verbalforestillings ubestemte Natur,
hvortil endda kommer Sætningsforbindelsens Indflydelse paa Formen*’
Udvikling, hvor det ene kunde være tilstrækkeligt. De øvrige
Hovedpunkter i hans Fremstilling vil jeg imidlerlid opsætte med
at fremstille indtil Videre, for at undgaa unødig Gjentagelse.
Saalænge deslige Undersøgelser ikke have sikrere Fundament
end det, hvorpaa W. har bygget sine, saa er det sikrest at
holde sig til foreliggende Fakta, Sprogbrugen og de i Sproget
selv forekommende Analogier. Spørgsmaalet bliver da, om disse
ikke ere tilstrækkelige, og det er det, som jeg for min Del har
antaget at turde besvare bekræftende.
Det er en bekjendt Sag, i hvilken udstrakt Almindelighed
de klassiske Sprogs udprægede Former og den derved mulig«
gjorte iøjnefaldende Kongruents frembringer
Participialkonslruk-tioner, i hvilke det attributive Forhold er Bærer af en hql
uudviklet Sætning, en substantivisk Bisætning in nuce, ogsaa i det
prædikativt apposilionelle Forhold, men især hyppigt i cass.
obll.JBillr. Ell. g 291. Madv. § 426). Dette Forhold er især i
Latinen fremstaaet med en vis Nødvendighed, fordi Sproget
tydeligt nok fra Begyndelsen af har havt vanskeligt for at danne
substantivisk^ bisætninger; quod har vistnok antaget Betydningen atr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
