Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«I med alle sine Afændringer (ne, quin, quominus) ligeledes,
«non intet af dem har været istand til at antage Karakteren af
m almindelig Sætningspartikel. Det har ogsaa et adskilligt
videre Omfang, end almindeligt, tillægges det, idet den hele Brug
al Abl. absol. falder dcrindunder. Denne Taleform kan nemlig,
i det Hele, henføres til en eller anden speciel Brug af Ablalivet,
•om Tidens, Maadens, Midlets o. s. v., om mån end da maa
give det en noget rummeligere Anvendelse, end ved det enkelte
Sabstantiv. Saaledes er mortuo Ccesare Tidens Ablativ, idet den
Omstændighed, at Cæsar var død, er brugt som Tidsangivelse;
altsaa skulde det egentlig hedde tempore Cæsaris mortui i
Betydningen af ejus reif quod Cæsar mortuus erat o: mortis Cæsarisf
Og tempore er da udeladt, som man f. Ex. siger adventu Cessaris
før tempore adventus C. Billr. (§’ 203) betragter dette Ablativ
som oprindeligt Midlets eller Aarsagens, men giver det saaledes for
Hdet Omfang. Maadens Ablativ er det, naar det indeholder en
Betingelse eller Koncession. Men fastholdes maa det
lal-mindelighed, at Forholdet maa tænkes medieret ved Udeladelsen
af Kopula og Sætningspartikkelen (at). Nogen Vanskelighed
kunde Sammenligningen med det græske gen. abs. volde; men
den ryddes paa en naturlig Maade afveien ved den Antagelse,
at i det græske Genitiv egentlig to Former, et oprindeligt Abl.
og et oprindeligt Genit., ere stødte sammen (Cfr. Aubert i delte
Tidsskr. I. pag. 184—8G).
Hertil maa ogsaa henføres det appositionelle Forhold ved
Appositionsverberne, som forøvrigt i større eller mindre Grad
tilhører alle Sprog. Dettes Prægnants viser sig deri, at det
altid kan udvides enten til en Akkus. med Inf., der jo vistnok
ikke egentlig kan kaldes en Sætningsform, men dog
repræsenterer en saadan, eller ogsaa til en virkelig Bisætning (med ut).
Paa denne Maade er det, al det egentlige Gerundiv åltid
bruges. Vi ville exempelvis betragte, hvorledes det her stiller
sig ligeover for de øvrige Participia. Sml. med Perf. Part.
decus cæsi regis (sibi quisque expetebat) og munus regis cædendi;
Scævola a dextra manu adusta dictus og Jupiter, quem
appel-lamus a juvando (juvandis hominibus) Jovem; pudor non lati
auxilii og pudor non ferendi auxilii (agnoscendi pudore Tac.
H. 1. 78). Saadanne Exempler kunne opdynges i det Uendelige;
men dette er tilstrækkeligt til at beretlige til den Paastand, at,
naar Alt kommer til Alt, Gerundivet staar i Forhold til et Perf.
Particip ligefrem som et Præs. Det er ofte nok blevet benægtet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
