- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Tredie Aargang /
10

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at Gerundivet Indeholder nogen Tidsbetegnelse, men visselig
ikke uden Spidsfindighed. Det udtrykker rigtignok ikke nogen
absolut Tid som de finite Modis Tempora, men altid en relativ
Tid paa samme Maade som Præs. Infin. Samme
Overenssteu»-ruelse finder ogsaa Sted ved Appositionsforholdet efter
Apposl-tionsverba: curare aliquid faciendum og Ter. A. 4. 4. 1 inventum
tibi curabo et adductum Pamphilum. Cfr. Volo aliquid fieri og
factum, opus est facere og facto.

Sml. med Præs. Part. Akt. Conatus Casaris sublevatus est
Aeduis frumentum providentibus og frumento providendo Aedui
sublevarunt. Sepulcris legendis redeo in memoriam mortuorum
og sepulcra legens.

Hvad der her er af megen Betydning, er, hvad der strax
vil falde i Øinene, at Sproget netop i dette Slags Forbindelser
maatte fele Trang til et saadant passivt Particip. Man feler det
ligesom umiddelbart, man begriber det af den’udstrakte
Almindelighed, hvori det forekommer, man mærker det ved at forsøge paa
at behjælpe sig foruden. Hvorledes skulde man f. Ex. uden Gerundiv
udtrykke conducere ædem reficiendamf — ædem, ut reficiatur, ut
ædes reficiatur} ædem reficere eller refici udtrykke dels ikke
Meningen nøiagtig, dels stride de mod Sprogets Aand. Den
eneste antagelige Maner vilde være ædis refectionem; men nu
vide vi, at Sproget netop har en vis Aversion for saadanne
abstrakte Substantiver og undgaar dem, saalænge det kan, men
bruger netop Participialkonstruktionernes konkrete Udtryk isteden.

Denne Sprogbrug er saa paatagelig og Formernes Lighed
saa stor, at det synes naturligt, at man har faldt paa (s. ovenf.)
at udlede Gerundivet ligefrem af Præs. Part. Akt. — Weissenbon*
(p. 103) ræsonnerer ogsaa, med Undtagelse af, at han, som paa*
vist, tillægger Formen paa -dus en imellem Aktiv og Passiv
vaklende Betydning, aldeles ligedan. Nam quum Latina lingua
careret participio præs. pass., sentiretur tamen ejus necessitas
vel requireretur commoditas, eam formam, quæ actionem
durantem indicaret, non talem, qualis erat, ut Germani (han har
nemlig før gjort opmærksom paa, at Tydskerne, især i Folkesproget,
ofte bruge Præs. Part. med passiv Betydning)*), sed ut a priore
usu etiam forma differret, paulum immutatam, quod etiam in

*) Sml. ogsaa vort Sprog med dets lignende Brug og dets om end
mislykkede Forsøg paa at danne el passivt Particip ved at tilføie Aktivet en
Paøsivendelse: mit iboende Bus, et sælgendes Hus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/3/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free