- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Tredie Aargang /
12

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

opfattes og virkelig opfattes som modale Modifikationer ved deø
samme Tidsform.

Altsaa maa man kunne slutte: det saakaldte Gerundiv er
intet Andet end et Præsens Partic. Passiv, bestemt til at tilfreds*
stille Sprogets Trang til en saadan Form i den hyppige Fore*
komst af appositionelle Participialkonstruktioner. Denne
Forbin-delse bruges ikke 1 Nominativ *), fordi man der kan bruge Infin*
Akt., og dette gjør samme overflødig.

1 disse Forbindelser venter man altsaa et Substantiv, hvortil
Gerundivet kan slutte sig appositionelt. Men ligesom Adjektiver
og andre Participier kunne bruges substantiviske i Neutrum,
saaledes ogsaa Gerundivet; for imidlertid at bestemme dets
Betydning i denne Form, maa man ikke alene parallelisere det med
hine, men ogsaa med de finit-modale Former af Verbet, da det
ikke bruges ligefrem attributivt, men saaledes appositionelt, at
Forbindelsen maa tænkes medieret ved et tænkt Kopulativnm.
Det er saaledes af den substantiviske Brug af Adjektivernes
Neutra i Forening med den upersonlig-passive af intrans, eller
intrans, brugte Verber, at Betydningen af Gerundivets Neutrum
maa bestemmes. Uvis man istedenfor at sige aliis docendis ipsi
discimus, ikke vil indskrænke Udtrykket ved Tilføjelsen af
Objektet alios, saa maa Udtrykket aliis docendis af sig selv blive
til docendof og ligesom hint efter den foran udviklede Betydning
af Formen — ved Andre blivende underviste — maa blive det
samme som ved at undervise A., saa kommer docendo uden
nogetsomhelst Sprang i Udviklingen til al betyde ved at
undervise (eg. derved, at der undervises). At denne absolutte Brug
heller ikke er fremmed for det andet Participium har bl. A.
ogsaa Madvig i sin Gramm. g 426, A. 1, Kruger g 501, A. 1 gjort
opmærksom paa: ni degeneratum in ciliis huic quoque laudi
offecisset. Cic. or. part. 33. 114 ut titubatum, ut hæsitatum, ut
cum aliquo visus dcc. = titubasse, hæsitasse, cum aliquo visum
esse. — Paa denne Maade støder Gerundivet sammen med
Inflnitivet, og naar det først er kommet dertil, saa er Intet
rimeligere, end at Sproget strax har bemægtiget sig denne Form til
for godt Kjøb at rette paa den Mangel, der ligger i Inflnitivets
Ubehjælpelighed i de Forhold, som skulde betegnes ved cafes, obll-

]) undtagen i de passiviske Sætninger, der danne Overgangen til det
udprægede Gerundiv. nccessiUtis: Captivus mihi traditur curtodiendm*
Herom Mere ndf.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/3/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free