Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saaledes udledes med Lethed og Brøl logisk Naiagtighed af den
ferste Antagelse den anden: det saakaldte Geruadiuæ er ikke. Andet,
end Neutrum af Gerundivet, brugt absolut (uden Substantiv),
hvil-ketnaiurligen identificerer sig med In Quili» i de oblikv? Sasns.
Paa denne Maade kommer jeg allaaa til at mede Aubert
41. e. p. 8) i den Anskuelse, at Gerondivet oprindelig er absolut
bragt; men naar han tror, at delte ligger i deo abstrakte
Ver-balforeslilliogs Natur, og derfor afviser Sperggooaaiet, om del er
oprindeligt aktivt eller passivt, saa antager jeg, at del netop
Jboromer deraf, at Formen er oprindelig passivisk og derfor , ikke
kan Isokes med Objekt, imedens det paa den anden Side
forekommer mig klart, at dens abstrakte Natur ikke kan bave nogen
Indflydelse paa, om den skal tankes.med Objekt eller ikke; eo
transitiv Verbalforestilling maa, saasnart den iklader sig en
verbal Form, vare sig finit eller infinit, kræve sin Relation. Er
Formen derimod oprindelig passivisk, saa maa den, saasnart
Verbalforestillingen tankes med Objekt, strax opgive sin absolutte
Karakter og knytte sig predicerendø til dette. Aldeles paa
samme Maade har i de to Udtryk juiet mtadere og jubet invadi
døt passive Inf. de facto samme Betydning som det aktive,
saa-ienge de ere absolutle. Men slutter sig el Objekt til
Verbal-forestillingen , saa indlreder dette strax. i Subjektsforhold til
Mwufr, der altsaa, hvis del havde en bevægelig Form, maatte i
denne Henseende rette sig efler hint Subjekts akkusativ, ligesom
Gerundivet efter sit Substantiv.
Paa denne Maade forklares ganske simpelt mange af de
Ud-tiyk, hvori Gerundiet er brugt med passivisk Betydning: cantando
rumpitur angitis ligefrem “ eo quod cantatur, ad cernendum
«** «f censeatur (absoi.), ad imperandmn u< imperetur. Andre,
nn urii videndo femina, indebore kun for saa vidt en
(Joøi-«gtighed, »om det er det Almindelige og Naturlige, at henfere
don I den passive Form liggende aktive Forestilling til
Sætningen»’ Subjekt, medens den her søger sin Subjektsforestilling fra
Objektet; og af saadanne og lignende Rudes der nok. i alle
Sprqg, aotn f. Ex.; Ved at salge Deres,Ladning ved Auktion»
antag«; jeg, at den vil udbringe Bc.)> 10000. Del er just ikke
£Mtt Nørak, men vil i Hegelen passene uantastet. Saaledes ©g*
saa vedi Gerundivet paa Latin: — ut unue ex pltbe ueurpandi
jurie catua crearetur. Liv. V. 12.
.WølSMnborn udleder ogtaa Gerundiet af Gerundivet. Efterat
Jiatå ibemerket (p. 108), eaan (uisse linguarum antiquarum in-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
