Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
strax efter de Begivenheder, de omhandle, og opskrevne kort
efler, hvilket vistnok synes umuligt med Digte som •Ulrik« og
»Jaroslav«, der fortælle Begivenhederne ganske anderledes, end
de have tildraget sig. Han indrømmer, at historiske Digte, der
opbevares ved Tradition, kunne undergaae Forandringer, men
disse, mener han, ville da aldrig træffe Fortællingens Kjerne, men
kun Biomstændigheder. Hvo som kjender vor danske
Folkepoesie, behøver vist ikke at erindres om, at denne Mening
ingensteds har hjemme. Mere træffende er den Bemærkning, at
Digte, der aande et saa afgjort hedensk Sindelag og en saafor-
*
bittret Modstand mod Christendommen, som »Zåboj« og
»Cest-nrir«, ikke lettelig kunne tænkes forplantede indtil det 13de
Aarhundrede, uden at Traditionen skulde have ornklædt dem i en
mere christelig Skikkelse. Men Feifalik behøver egentlig ikke
disse Argumenter, thi han mener at kunne bevise, at samtlige
Digte i Kdniginhoferhaandskriftet ere af een og samme Forfatter,
og da er det jo klart, at de maa være underskudte, thi en
Digter af en saadan Alsidighed, at han i eet Digt med patriotisk
Begeistring og indgroet Had mod Christendommen kunde
besynge Hedningenes seierrige Kampe for Fædrelandet og den
gamle Tro, og i et andet ligesaa varmt skildre de Christnes
Seier over Tartarerne, prise de christne Helte, der i Tillid til
Gud og Maria holdt Stand imod de Vantroes uhyre Skarer, ja
endog vu>re bibelfast nok til at lade dem anraabe Gud i
versificerede Brudstykker af Davids Psalmer1), — en saadan Digter
kunde vel tænkes i det nittende Aarhundrede, men umuligt i
det trettende. Men hvorledes beviser nu Feifalik hiin Sætning
om disse Digtes fælleds Udspring? Han paaviser en Mængde
Talemaader, Vendinger, Billeder og Mundheld, som idelig komme
igjen, og hvori alle disse Digte mere eller mindre ligne
hinanden. Paa samme Grundlag skulde det ikke blive vanskeligt at
bevise, at vore danske Folkeviser alle ere af een Forfatter, thi
hvo kjender ikke her saadanne Yndlingsudtryk som »Lilievaand«,
»Hosenblomme«, »under 0«, »op ad Land«, »hun stod hannem
op igjen«, »og saa tog han oppaa«, »han svøber sit Hoved i
Skind«, »han sortner som enJord«, »de strede i Dage de sirede
>) l-Vllnllk rr iTydsklnnd og de slaviske Lande, besynderligt nok, den Før*
*t<\ (Ut har opdaget den høist iøjnefaldende Omstændighed, som jeg i
fMiilK« Hefte har gjort opmærksom paa, at de Christnes Bøn paaHostyo
l OiKlel •JuroBluv« er en Reminiscents fra Davids Psalmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
