Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i to, den tredie Dag til Qvælde« o. s. v., o. s. v. Vistnok maa
herved bemærkes, at de bøhmiske Digte, hvorom her er Tale,
iUte ere Folkeviser, og havde der i Bøhmen emteret særegne
Sangerlaug som paa Island, bemærker Feifalik, saa vilde de vel
ogsaa have lært, hvorledes man skulde variere den samme Tanke
i mangfoldige forskjellige Udtryk. Men hvorfor er det
nødvendigt, at der i bøhmiske Sangerlaug skulde herske samme Smag
som i islandske? Forøvrigt er Feifalik overhovedet af den
Mening, at Digte som disse kun kunne være gamle og ægte
under den Forudsætning, at de ere egentlige Folkeviser, og maa
følgelig allerede af den Grund ansee dem for uægte, da kun
den lyriske Deel af Samlingen har en saadan æsthelisk
Charakteer, at hitn Forudsætning kunde have nogen Rimelighed, Det
Sidste forklarer han sig som en Følge af, at de Ul denne Afdeling
henherende Sange fra Indholdets Side simpelthen ere
Efterligninger af Jiybøhmiske Folkeviser, og een af dem indeholder, efter hans
Mening, et haaodgribeligt Beviis paa, at den ikke kan være fra det
Ilde Aarhundrede, idet en ung Pige, som er skilt fra sin Elskede,
»nsker sig en Pen for at kunne sende ham et Brev, da det dog er
belyendt, at i det 13de Aarhundrede knap Geistlige kunde skrive,
langt mindre Bønderpiger. Vilde man tage hende paa Ordet,
siger Feifalik, og præsentere hende et Blad Pergament og en
Pen* maatte hun jo komme i stor Forlegenhed! Nu, det
forhindrer imidlertid ikke, at hun kunde være underrettet om, at
der eiisterede en saadan Kunst, og at denne blandt Andet
ogsaa kunde tjene til gjensldig Meddelelse mellem adskilte Elskende,
Og at hun selv kunde ønske at være i Besiddelse af denne Kunst.
Efter disse almindelige Bemærkninger vender Forfatteren
tig specielt til de Digte, der ere af hedensk Indhold og efter
de fleste Bøhmeres Mening skutle være digtede i den hedenske
Tid. Ban tinder, at Koniginhoferhaandskriflets Forfatter her
klart lægger for Dagen, at han slet ikke kjender det bøhmiske
Heføjukab* lian taler meget om Guderne, men kjender kua
uiøDjnie Guder. En ægte hedensk Sanger vilde vide at nævne
aloe Guder, I Stedet Tor at anraabe »Guderne« om Seler,
vjlde han have henvendt sig til en bestemt Gud, som raadede
for Seiren; i Stedet for at sige, at »Guderne« elske den gode
Sanger, vilde han have kjendt og nævnt en bestemt Sangens
Gud. Dog nævner han leilighedsviis et Par enkelte Guddomme,
men her skal han efter Feifaliks Mening netop forraade sig paa
det Ynkeligste, Ban lader Zåboj beklage sig over de christne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
