Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Præsters Fordring, at man skal nøies med een Hustru •fraVesM.
til Morana«. Han anseer altsaa Vesna i Overeensstemmelse
med Ordets Betydning for Foraars- og Ungdomsgudinden, og
Morana i Henhold til Etymologien for Dødsgudinden. Det
Sidste synes ogsaa at bekræftes ved en gammel festlig Skik I
flere slaviske Lande, som bestaaer deri, at Pigerne paa eo
Søndag ved Foraarets Frembrud bære en Straadukke, kaldet Morana,
ud af Landsbyen og kaste den i Vandet, hvad der kaldes «at
bære Døden ud«, hvorpaa de vende tilbage, smykkede med
Maigrene. Denne sidste Deel af Festligheden forekommer ogsaa
nogle Steder i Litaven og Rusland, og kaldes der »at modtage
Vesna«. Feifaiik har tidligere i en Artikel i Mannhardts
«Zeit-schrift fur Mythologie und Sittenkunde« udviklet deo Anskuelse,
at Vesna og Morana kun ere to Sider af samme Begreb,
nemlig den moderlige Jord eller den Samme iboende Magt til at
frembringe og begave, der naturligviis bærer saavel
Ungdomslivet som Døden i sit Skjød. Men selw om denne Anskuelse,
der i det Hele kun har svage Data at støtte sig til, skulde være
rigtig, hvad der vistnok synes at vinde nogen Bekræftelse ved
et Par Steder hos Dlugosz og Guagnino, hvor det polske
Gudenavn Marzana forklares ved Ceres, ja endog ved Venus1}, saa
bliver det dog vist, at hvor der er continueerlig Forbindelse, der
er ogsaa Modsætning, og at ikke enhver Hedning til enhver Tid
nødvendig behøvede at fastholde den første, da det er nok saa
rimeligt, at Folketroen paa mange Steder bar holdt sig til den
sidste. Vi kunne derfor neppe med Feifaiik ansee det for el
Beviis paa, at Kftniginhoferhaandskriftet er underskudt, naar Dig-»
teren betragter Morana som abstract Dødsgudinde, thi denne
Abstraction kan godt have tilhørt Hedenskabet selv. Endno
værre skal Kdniginhoferhaandskriftets Forfatter have forsyndet
sig i »Cestmfr«, hvor han siger om den faldne Vlaslav, at
Morana inddyssede (efter en anden Forklaring, indkastede) ham i
den sorte Nat, idet han her endog gjør Morana Ul Kampens
Dødsgudinde og altsaa forvexler hende med Kampens Mø og
hendes Ledsagerinder. Det vilde visselig være interessant, om
Feifaiik kunde oplyse, at ogsaa det slaviske Hedenskab har kjendt
*) Ogsaa ct Par andre Forklaringer af Gudenavne hos de samme to
For-fattere kunde \ed Sammenligning maaskee synes al tale for FeifeliU
Anskuelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
