Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saadanne Væsner Bom Valkyrierne {thi det er udentvivl disse,
han tanker paa), men derom vide», hidtil idetmindste, Intet.
Endelig skal KOniginhoferhaandskriftets Forfatter have blottet ea
total Uvidenhed om aU slavisk My the væsen derved, at han ikke
engang kjender Gjøgens mylliiske Betydning som den klagende
Kjerlighedsfugl, men i Stedet lader den philosophere over
Ann-tidernes Vexel. Da Digtet »Gjøgen* i Koniginhoferhaandskriflet
kun bestaaer af tre Btnaae Slropher, ville vi her gjengive det
faldstændigt i Prosa:
(1) I aaben Mark staaer en Eg, i Egen sad en Gjøg; den
kukkede, den klagede, fordi det ikke altid er Vaar.
(2) Hvorledes skulde Kornet modnes paa Marken, naar det
altid var Vaar? Hvorledes skulde Æblet modnes i Haven, naar
det altid var Sommer?
(3) Hvorledes skulde Axene faae Prost i Hæsset, naar det
altid var Bøst? Hvor vilde ikke Møen lenges, naar hun altid
var enef
At en med den slaviske Folkepoesie saa fortrolig Forfatter
som Feifaiik har kunnet misforstaae et saa simpelt Digt som
dette, kan kun forklares deraf, at ban eengang tilfældig vi iB har
opfattet 2den og Bdie Strophe som Gjøgens Tale og ikke tom
Digterens, og siden ikke har kunnet blive denne Forestilling
qvit igjen. Sagen er denne, intet er almindeligere i slavisk
folkelig Lyrik, og navnlig i Bryllupsviser, end Skildringer af
Brudens Sorg tfg Graad over at skulle forlade Fædrenebjemmet,
trade ud af Jomfruslanden og tage Afskjed med den lykkeligsle
og gladeste Ungdomstid. Dette er Gjøgen, der klager over, at
det ikke altid er Foraar, og mod Berettigelsen af denne Klage
ere : fra Digterens Side 2den og 3die Slrophe rettede. Intet
kan være tydeligere.
Men saa lidt som Digteren i KOoiginboferhaandskrlftet
kjender Bøhmens hedenske Oldtid, ligesaa ubekjendt er lian med
Middelalderens Forhold. For at bevise denne Paastand
fremhæver Feifaiik stærkt det ovenomtalte, af Tomek op lyste’Mi
»forhold mellem Fortællingen i Digtet «Ulrik« og Prags
cldreTopo-graphie, og gaaer dernæst over til en Kritik af Digtet iLoditte
og Lubor«. Dette handler, som før bemærket, om en Kampleg
ved et fyrsteligt Hof, men hvert Træk deri ér, som Feifaiik
viser, et Ansted mod Riddertidens Skikke. En slavisk Fyrste
hlintides Elben (Baadanne, bemærker Feifaiik, existerede fkko
men I det f3de Aarhundrede) indbyder sine Mænd til et Gj æsle-
rs___________I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
