Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bud, tog efter at have bevertet dem kundgjør han, at han har
sammenkaldt dem for ved en Kampleg at prøve, hvorvidt han
kan stole paa dem i Krigstilfælde. Allerede dette er -stridende
mod hiin Tids Skik, da en Turnering maatte være tilsagt en
l’id forud ved Herolder. Ridderne bøie sig, tvertimod al
Riddersæd, først for Fyrsten, dernæst for Fyrstinden og sidst for
den skjønne Fyrstedatter, og begive sig derpaa ud paa en Eng
for at begynde Dystridtet, uden Yaabenskue og Vaabenprøve,
uden Prøvelse af Deellagernes Værdighed og uden
nogensomhelst af de Forholdsregler og Formaliteten, som Turneerlovene
krævede iagttagne. Fyrsten med sin Familie og sit Hof tager
Plads paa en Balkon og bestemmer selv, hvem der først skal
kjæmpe; den, han har fremkaldt, udvælger sig en af de Andre
til Modstander, i Stedet for at Fyrsten skulde overlade alt Sligt
til Ridderne selv, og Ridderen skulde opfordre og møde Enhver,
der vilde raaale sig med ham. Det kommer ikke til nogen
almindelig Turnering, men kun til Dystridt mellem Enkelte.
Ingen Kampdommere, ingen Turneerfoged eller Sandvagt lader sig
see. Een anfalder med Landse en Anden, der kun har et Sværd.
Der er ikke Tale om, at de Overvundne give sig paa Naade
og Unaade, eller at Seierherrerne kræve det. Efter Fyrsten
udnævner ligeledes Fyrstinden en Kjæmper, der paa samme Maade
selv vælger sin Modstander, og derefter udvælger den skjønne
Fyrstedatter sin Ridder. Efterat denne har overvundet to
Modstandere, som han ligeledes navnlig har udæsket, er han den
Første, der erklærer sigi beredt til at kjæmpe med hvem det
skal være. Der melder sig nu Een med store Ord, denne
overvindes, Seierherren føres for Fyrstedatteren og modtager
knælende af hendes Haand en Krands af Egeløv, en Gave, som
Feifalik, om ikke just efter Omstændighederne, saa dog efter
Ridderskabets Skik finder vel ringe, ligesom han ogsaa er meget vred #
over, at Seierherren ikke faaer et Kys af den skjønne unge
Dame, hvortil han ifølge Kong Renés Bestemmelser var
berettiget.* Man kunde maaskee indvende, at de Bestemmelser, Kong
René har givet for Turneringer i det 15de Aarhundrede, ikke
nødvendig behøvede at være anerkjendte af bøhmiske Fyrster i
det 13de, navnlig for deres egne Døttres Vedkommende, at dog
maaskee ikke alle ModiQcationer i Ridderspils Indretning og Skik
til forskjellige Tider og Steder ere fuldstændig bekjendte, at
nærværende Digt kunde være opstaaet ved en Hoffest i Bøhmen,
ved hvilken det første svage Forsøg var gjort paa at efterligne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
