Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mindesmærke i bunden Stiil, Bønnen: lojpøJtae, pomibtj njf
(KvQi* ikiipov), der i to Par Verslinier skal fremvise Spor af
regelret AUiteration. Da imidlertid det Hele kon bestaaer af
syv Verslinier, lader det sig neppe afgjøre, om denne
Alliten-tion ikke er tilfældig. Et andet Exempel knnde man maaskee
have i et Vers, der skal findes i Kollårs Samling af slovakiske
Viser, hvor jeg for Tiden ikke kan slaae det efter, men soa
ogsaa findes indflettet i et slovakisk Eventyr, der staaer i
Anhanget til Wojcickis Samling af polske Folkeeventyr. Dette
Exempel omtaler Feifaiik ikke, maaskee paa Grund af, at hia
ikke antager det for kritisk sikkerL I ethvert Tilfælde finder
ban, at det udelukkende er Accenten, der afgiver Principet for
Versebygningen i den bøhmiske Kunstpoesies sidste
Frembringelser fra Middelalderen, saaledes at Stavelserne slet ikke tælles,
men kun Tallet paa de betonede Stavelser i Verset bar
Betyd-utogf og mellemliggende toneløse Stavelser ikke engang ere
nødvendige. At de sidste dog ugjerne have været savnede, er,
efter Feifallks Mening, den eneste Grund til, at Versene i de
bøhmiske Kunsldigle fra det 13de Aarhundrede som oftest eller
ialtfald meget ofte synes at have et regelmæssigt Stavelseantal
med trochæisk Fald. Men tillige have de altid regelrette
Ende-riim. Rimet synes overhovedet meget snart efter
Christendom-mens Indførelse at have faaet Indgang i bøhmisk Digtning, idet
ogsaa Sprogets Klangfuldhed og Formrigdom i høi Grad
begunstiger Anvendelsen deraf; i det I3da Aarhundredes
Kunstpoesier finder man det, som sagt, allerede fuldstændig uddannet,
og senere udarter Versebygningen dertil, at Rimet bliver dens
eneste Princip, idet Verslinier af regelløst, forskjel ligt
Stavelseantal ene sammenknyttes ved Enderimet. Blot Tællen af
Stavelser uden Hensyn til den prosaiske Accent har ikke fundet Sted
i den bøhmiske Poesie førend i det i6de og 17de Aarhundrede.
Den er her ligesom i Tydsk bleven fortrængt af den moderne
accentuerende Rhythmus med bestemt Stavelsetal og Enderiiin,
som. efter Feifaliks Mening endnu skal herske ved Siden af den
endnu nyere efter de classiske Sprogs Mynster indførte
qvanti-terende Versebygning. Om den nybøhmiske Folkepoesies Metrik
synes Forfatterens Anskuelser noget uklare og modsigende, idet
han etsteds gjør det moderne accentuerende og tællende
Verse-maal ligeledes til Princip for den, et andet Sted derimod mener,
at dens Vers bygges paa samme Maade sofh i russiske
Folkeviser, altsaa blot med et vist Antal Tonestavelser uden Hensyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
