- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Tredie Aargang /
48

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

anseeligt Omfang, at Eieren, der faar ladet det afekrive, har
været en rig Mand. Men bøhmiske Fyrster og Adelsmænd i det
13de Aarhundrede vare aldeles indtagne for tydsk Poesie og
tydsk Riddervæsen, lode sig besynge af tydske Sangere, der
ikke noksom kunde prise deres Gavmildhed oy deres Knnstsands,
og havde paa den anden Side kun liden Smag for det Hjemlige«
Havde Bøhmerne paa den Tid havt gamle Heltesange, mener
Feifaiik, saa maatte disse nu have føiet sig i de nye Former,
og hvis de ikke formaaede dette, saa havde de manglet
Livskraft til at holde sig i Traditionen. 1 ethvert Tilfælde vilde det,
som alt ovenfor bemærket, været aldeles umuligt, at reent
hedenske Digte forplantedes indtil og udover det 13de Aarhundrede.
Hvo skulde forfatte dem, hvo skulde høre dem, og hvo skulde
nedskrive eller afskrive dem? Dog vel ikke Geistligel Det lader
sig vist ikke ganske negte, at disse Invendinger ere betænkelige.

Da Feifaliks tidligere Seier i nærværende Strid fornemmelig
beroede paa den palæographiske Undersøgelse, er det
naturligt, at han ogsaa denne Gang særligt har henvendt sin
Opmærksomhed paa de til denne Side af Spørgsmaalet henhørende
Kriterier. Men her er han i synlig Forlegenhed. Han gjør
imidlertid endeel Udsættelser paa Haandskriftet, som vi her ikke
indlade os paa, da Modparten har erklæret dem for factisk
urigtige.

De ydre, retslige Beviisligheder for KOniginhofer- og
GrQne-bergerhaandskrifternes Ægthed ændser Feifaiik ikke, da han i
denne videnskabelige Strid kun vil lade uvidenskabelige«, det
er, saavidt jeg kan forstaae, indre Beviisgrunde gjælde. Med
denne ideelle Synsmaade kan jeg for min Deel ikke
sympathi-sere; jeg troer, at der kan gives meget »Uvidenskabeligt«, som
ikke desto mindre er factisk, og at man i ethvert Tilfælde bør
troe sine fem Sandser bedre end alle videnskabelige Theorier.

Muligheden af et saadant Falsum som det, man her vil
antage, i Aaret 1817 finder Feifaiik aldeles ikke4 tvivlsom. Han
mener, at dertil kun udfordredes Belæsthed i de allerede da til*
gjængelige oldbøhmiske Sprogmindesmærker samt en Smule
Bekjendtskab med bøhmiske Krøniker og slavisk Folkepoesie*
Efter Partieskribenters Skik tager han dette og flere Spørgsmaal,
der ere ham ubeqvemme, temmelig let, men det gjør
Modparten paa sin Side ogsaa. Feifaliks Arbeide er i ethvert Tilfælde
det dygtigste, der hidtil i denne Strid er udgaaet fra den
anti-bøhmiske Leir.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/3/0403.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free