Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Die Echtheit der Koniginhofer Handschrift, kritisch
nach-gewiesen von Jos. und Herm. Jireczek, Prag 1862.« Under
denne Titel er der nylig udkommet et omfattende Svar paa
Feifaliks Skrift. De lærde Forfattere, der tidligere have
med-deelt en Række Afhandlinger om samme Gjenstand i et bøhmisk
Tidsskrift, som jeg her ikke har Adgang til, imødegdae i nær-1
værende Skrift Feifaliks Indvendinger stykkeviis, som oftest med
afgjort Held. Det er et Skrift, som man læser med stor
Fornøjelse, fordi man lærer Noget deraf, om end mere med
Hensyn paa forskjellige andre mere eller mindre interessante
Spørgsmaal, som staae i nærmere eller fjernere Forbindelse
med det foreliggende, end just med Hensyn paa dette selv.
I den nøiagtige og udførlige Indgaaen paa alle enkelte
Bemærkninger af Modstanderen, hvorved endog Skriftets ydre
Indretning er bleven paavirket, idet det fra først til sidst er inddeelt
i forholdsviis smaae Paragrapher, kunde man fristes Ul at see
den Taktik, hvormed en klog Anfører over svagere Stridskræfter
søger at* undgaae et Hovedslag og at slaae Modstanderen paa
saa mange enkelte Punkter som muligt, en Taktik, der, som
bekjendt, ikke er nær saa heldig i videnskabelig Polemik som i
Krigen, hvis an ikke Ok det Indtryk af det Hele, at hiin
Methode dog mere er en Virkning af Instinct end af Overlæg.
Forfatterne gjendrive saaledes med Lethed Feifaliks besynderlige
Beviis for at Digtene i BOniginhoferhaandskriftet alle skulde være
af een Forfatter, godtgjere, at i det trettende Aarhundrede endog
to forskjellige Oversættelser af Davids Psalmer have været vel
bekjendte i Bøhmen, paavise ved en Række Exempler af
forskjellige slaviske Nationers Viser, at Brevskrivning spiller en
Rolle i Slavernes saavel episke som erotiske Folkepoesie, uden
at man derfor kan forudsætte, at Visernes Forfattere selv have
kunnet skrive, forklare Digtet »Gjøgen« som en Bryllupsvise, og
gjendrive paa lignende Maade en stor Mængde andre
Indvendinger af Feifaiik, som jeg ovenfor ikke har anført, fordi de
forekom mig for ubetydelige, og derfor heller ikke vil gjentageher.
For Sproggranskningen have imidlertid mange af disse
Undersøgelser ikke ringe Interesse paa Grund af de
Sprogbemærkninger, de foranledige Forfatterne til at meddele. Hvor en stor
Mængde forskjelligartede Enkeltheder behandles i uafbrudt
Rækkefølge, kunne enkelte Feiltagelser vanskeligt ganske undgaaes.
Een saadan maa jeg her omtale, da den er af Betydning for
det foreliggende Spørgsmaal. Den af Tomek fremhævede Uover-
Tld«kr. f«t PJill. «f Padaf. IV. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
