Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eensstemmelse mellem Skildringen i Digtet »Ulrik« og Prags
ældre Topographie mene Forfatterne med Nebesk^ al kunne
fjerne ved en Emendation af et enkelt Sted i Texten, kun ville
de ikke som Nebesty udstryge den hele ovenfor omtalte Linie,
men kun forandre Ordene przes VUavu (over Moldau) Ul fnu
przikopy (over Borggraven), hvorimod naturligviis samme
Indvending bliver i Kraft, som vi ovenfor have gjort modNebestys
Emendation. Forfatterne ere imidlertid saa fast overtydede om
Rigtigheden af deres Conjectur, at de bittert dadle Tomek for
at have fundet Vanskeligheder, hvor der ingen er.
Med Hensyn paa de mythologiske Spørgsmaal tage
Forfatterne først fat paa Feilfaliks Betænkeligheder angaaende
Kftnigin-hoferhaandskriftets anonyme Guder. Den ældste Efterretning om
Slavernes Religion leverer Prokopios; den gaaer ud paa, at
Slaverne og Anterne dyrkede en Tordengud, som Universets
Herre og forøvrigt offrede til Floder, Nympher og andre
Guddomme. Den ældste bøhmiske Chronist Kosmas fortæller, at
Menigmand i Bøhmen endnu paa hans Tid (Begyndelsen af det
12te Aarhundrede) offrede til Uden, Kilder, Lunde, Træer,
Klipper og Høie. Forfatterne slutte heraf, at Slavernes Religion bar
været en Naturcultus, der kun kjendte saadaqøe Guder, af
hvilke man tænkte, sig Naturriget besjælet, men ingen særegne
Skytsguder for menneskelige Idrætter, altsaa heller ingen særlig
Krigsgud eller Sanggud. Dette er ialtfald en Mulighed, som
man har Lov til at troe paa, saalænge det Modsatte ikke er
be-viist. Som en Undtagelse blandt de slaviske Stammer
er-kjende Forfatterne kun Venderne, hvis heelt forandrede Leveviis,
idet de havde ombyttet deres Stammebrødres fredelige Liv som
Agerdyrkere med Uandel, Krig og Sørøveri, og kom i
mangfoldig Berøring med Tydske, Danske og Nordmænd, tillige havde
omdannet deres religiøse Forestillinger. Forfatterne henvise i
dette Punkt til et russisk Skrift af Hilferding om Vendernes
Historie, som jeg for Tiden ikke kan conferere. Dog synes den
sidstnævnte Undtagelse at have strakt sig noget videre, thi
ogsaa om Polakkerne siger Dlugosz: »Martem vocabant Liadam,
quem praesulem et deum belli poetarum figmenta pronunciant;
triumphos de hostibus et animos feroces ab illo sibi precabantur
conferri, asperrima illum placantes cultura«, hvilket imidlertid ikke
udelukker Tanken om, at bemeldte Liada oprindelig har været
en personificeret Naturmagt. Angaaende Vesna og Morana
kunne Forfatterne aldeles ikke tænke sig, at to saa modsatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
