Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forestillinger oprindelig skulde have været identiske. De antage
for afgjort, at Morana i Bøhmen har været betragtet som abstract
Dødsgudinde, og støtte denne Antagelse ved at anføre
forskjellige folkelige Ordsprog samt nogle Stednavne, der hidrøre fra
hiin Gudindes Navn, og deels beviiskigt, deels sandsynligt have
været Begravelsessteder.
Det heldigste Partie i del foreliggende Skrift er maaskee
det, hvor Forfatterne gjendrive Feifaliks fra Digtet »Ludisze og
Lubor« hentede Beviser. At den hele Skildring i dette Digt er
i Uoverensstemmelse med Turneerlovene, er intet Under, da
den beskrevne Kampleg slet ikke er nogen Turnering.
Turneringer ere vel først i Midlen af det 13de Aarhundrede bievne
indførte i Bøhmen, men have da mere i deres Form end i deres
Væsen været noget Nyt for den bøhmiske Adel. Kamplege til
Hest indenfor Skranker havde nemlig heller ikke tidligere vsret
Bøhmerne ubekjendte. Forfatterne anføre et Sted af en
old-slavisk Legende om den hellige Venceslaus, hvor der fortælles,
at denne Dagen før sin voldsomme Død (936) havde moret sig
paa denne Maade med sine Venner i Broderens Gaard, og et
Sled hos Eostnas, hvor et lignende Optrin omtales ved Aaret
999. Ligeledes eftervises, at Tvekampe til Hest for Retten som
Gudsdomme fra gammel Tid af have været brugelige i Bøhmen,
og Mavel hertil som til Krigstjenesten kunne nationale
Kamplege forudsættes som nødvendig Vaabeoevelse. En saadan
Kampleg er det, ifølge Forfallernes høist sandsynlige Antagelse,
der skildres i Digtet »Ludisze og Lubor«. Forfatterne bringe
det ved Anførelse af en Række Parallelsteder af bøhmiske
Forfattere fra Middelalderen i det Mindste til en høi Grad af
Sandsynlighed, at Ordet rieddni, som bruges i Digtet, netop har
varet det techniske Udtryk for en saadan national Kampleg i
Modsætning til kldni, der conseqvenl betyder en ridderlig Tur*
Dering eller Tvekamp efter almindelig daværende europæisk Skik,).
l) Ved «n Tankelesbed «r 1 forrige Hefte Ordet tieddni 1 HaandskrlAet*
Overlkrift Ilt det paagjsldeode Digt blevet urigtig oversat ved
■Fursnm-llng«; det skal hedde: »ber begynder om en beremmetlg Dyst*. Ved
•amme Leillghed vil jeg bede Læseren undskylde en Miden Tankeløfched,
’Idel Herder er bleven nevnt blandt de berømte itend i- Tydskland, »om
vare bekjendte med KoniginhoferhanndskrKteU Indhold, hvilket
uaturlig-vfie «r en chronologisk Umulighed. Sagen er den, at Herder engang
har tovertl en poetisk Bearbeldelse af Libusmagnet, saaledes som delle
forUellet af bøhmiske Cbronlater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
