Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar Feifalik spotter over del fabelagtige slaviske Fyrstendømme
hiinsides Elben, hvor Scenen er henlagt, saa oplyse vore
Forfattere, at dette ikke er noget Fabelland udenfor Bøhmen, men
at derved forstaaes den høire Elbbredde indenfor
Grandsebjer-gene, som oftere deelviis eller heel har været bortforlenet til
yngre Prindser af Fyrstehuset, sidste Gang fra 1117 til llSO,
saa at en bøhmisk Digter i det 13de Aarhundrede meget vel
kunde have en Tradition om indenlandske transalbinske Fyrster,
uden at han behøvede at tænke paa vendiske eller hedenske
Herskerhuse. Hvad endelig Krøniken om Stillfried angaaer,
bevise Forfatterne, at det i (Jniversitetsbibliotheket i Prag
tilstedeværende Haandskrift i 1817 hverken har været Dobrovskjf eller
Jungmann bekjendt, da det ikke anføres i deres
biblio-gr^phiske Fortegnelser fra den Tid1), og neppe kan have veret
kjendt af nogen Anden, da det udgjør et senere Nummer i et
Bind, hvis Indhold først seent er blevet rigtig undersøgt. Men
de af Feifalik paaviiste Steder, hvor han finder
Overensstemmelser mellem Krønikens og Digtets Text, findes kun i
Haandskriftet og ikke i den tidligere trykte Folkebog, hvis Sprog er
stærkt moderniseret.
Disse og mange andre Udviklinger i det foreliggende Skrift
ere saaledes særdeles grundige og størstedeels fyldestgjørende.
Langt mindre tilfredsstillede finde vi os derimod ved
Forfatternes Forsøg paa at møde Feifaliks Hovedindvending, at disse
Digte fra Formens og Indholdets Side vanskeligt lade sig forene
med det 13de Aarhundredes Aand, Dannelse og Smag. I
Feifaliks metriske Bemærkninger er det lykkedes at paavise
Urigtigheder, men som neppe kunne siges at have nogen Betydning
for det foreliggende Spørgsmaal. Feifalik tog ganske vist feil,
naar han betragtede Accenten som udelukkende Princip for
Versebygningen i moderne bøhmisk Poesie. Accenten hviler i
Bøhmisk altid paa Ordets første Stavelse, men derhos har
Sproget en Qvantitet, som for den Indfødtes Følelse er vægtig nok
til at afgive et sideordnet Princip for Versificationen. Forholdet
er ikke som mellem Hovedtone og Bitone i Dansk, hvor den
sidste, der vistnok ofte bevirkes ved Qvantitet udenfor
Hoved-tonstavelsen, vel kan tjene til at bære en Verstakt, men dog
ikke paa den førstes Bekostning. I Bøhmisk derimod kan Dig-
l) Dobrovskys »Gescbichtc der bohmischen Sprache und Li teratur” 1818,
og Jungmanns Literaturhistorle, 1ste Udgave, 1825.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
