Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
teren ganske efter Behag støtte sig, snart til Qvantiteten uden
at ændse Accenten, snart igjen omvendt. Dobrovsky har i
Slutningen af forrige Aarhundrede opstillet en Theorie for
bøhmiske Vers, ifølge hvilken disse skulde bygges udelukkende efter
Accenten, og der. har blandt hans ivrigste Disciple og
Tilhængere været Digtere, som den føromtalte Georg Palkovicz, der
have ført dette Princip conseqvent igjennem, men et af Jireczek
anført Exempel viser tilstrækkeligt, hvor lidet denne
Versifica-lion stemmer med det bøhmiske Sprogs Natur. Paa den anden
Side forekommer reen qvantiterende Versebygning neppe i
bøhmisk Poesie, undtagen hvor Digterne betjene sig af
classisk-an-tike Versearter; der viser det sig pludselig, at dette Slags
Pro-sodie i det Mindste ikke er umuligt i Bøhmisk, og at det mere
er de moderne Verseformers end Sprogets Beskaffenhed, der
hindrer det. Den nybøhmiske Folkepoesie har, hvad Accent og
Qvantitet angaaer, samme metriske Skik som den moderne
Kunstpoesien kun naturligviis ubevidst og derfor mindre nøiagtigt og
regelret. Men begge disse Arter af bøhmisk Poesie kræve et
b’estemt Stavelsetal1). At det Sidste ogsaa gjelder om den
bøhmiske Kunstpoesie fra det 13de Aarhundrede, godtgjøre
Forfatterne fornemmelig ved at henvise til de talrige Afkortninger,
Sammentrækninger og Udvidelser af Ord og Lyd, som Digterne
tillade sig ene for Versets Skyld. Uregelmæssigheder og
Afvigelser fra del Stavelsetal, Verset synes al kræve, som vistnok heller
ikke ere sjeldne, maa vel antages at beroe, undertiden paa en
bevidst digterisk Frihed, undertiden og hyppigere paa
Skjødes-løshed. En saadan Forklaring maa man vistnok finde ulige
rimeligere end Feifaliks.
Saa vidt kan jeg følge Forfatterne, forudsat, at jeg har
for-staaet deres Mening rigtigt. Men jo nærmere vi komme
Anvendelsen, jo besynderligere tager Alt sig ud. Forfatterne opstille
med stor Bestemthed den Paastand, at de samme prosodiske
Love, som gjælde for de nybøhmiske Folkeviser, ogsaa findes
anvendte, ikke blot i de Digte i Koniginhoferhaandskriflet, der
have et Versemaal med bestemt Stavelsetal, men endog i
serbisk og ruthenisk Folkepoesie, ved hvilken Leilighed der, i For-
!) Jeg refererer Forfatternes Mening saa godt jeg kan efter min Opfattelse,
som maaskee er urigtig, thi jeg kan vistnok ikke rose deres Fremstilling
for Klarhed. Den, jeg fra først af skylder min Indsigt, er Kollår, af
hvem jeg engang har faaet Forholdet mundUig forklaret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
