Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bigaaende sagt, fortælles os besynderligt klingende Historier om
den serbiske Accent, som ialtfald ikke stemme med hvad
Ka-radzicz og Oaniczicz fortælle herom. I alle disse Poesier skal
fornemmelig Qvantiteten være det Bestemmende for Rhythmen
og Accenten af underordnet Betydning. Men naar man venter
at faae denne Anskuelse begrundet, saa faaer man kun taagede
Antydninger, ledsagede af et Apparat af Exempler, der kun
formørke Sagen i Stedet for at oplyse den. Men herom er det
vistnok betænkeligt at yttre sig med Bestemthed, da Forfatterne
nedslaae alle indvendinger med den Bemærkning, at man maa
have en Indfødts Fortrolighed med Sproget for at kunne opfatte
Versebygningens Væsen og eiendommelige Skjønhed i
KOnigin-hoferhaandskriftet, og selv dette synes ikke at være nok, thi
Forfatterne ere tillige, som de selv udtrykkelig fremhæve, de
første Bøhmere, der have opdaget det. Med Hensyn paa det
V
ubundne Versemaal i Digtene »Cestmir«, »Zåboj« og »Hjorten«
hævde Forfatterne Sammenligningen med russisk Folkepoesie
mod Feifaliks Protest ved at henvise til de storrussiske saavel
historiske som lyriske Viser, der som oftest ere riimfrie og ikke
sjelden have Linier af ulige Længde; det havde derfor maaskee
været klogere, om de ikke strax paa samme Side igjen selv
havde svækket dette Argument ved ogsaa her at tillægge de
bøhmiske Digte en qvantiterende Rhythmus, hvorved Ligheden
med de russiske Viser atter maa forsvinde. Men Forfatterne
gaae endnu videre. De ere enige med Feifalik i, at den ældste
slaviske Poesie har betjent sig af Bogstavriim, og tage denne
Sætning til Indtægt for sig, idet de nemlig have gjort den
Opdagelse, som ligeledes kun en Bøhmer kan gjøre og ingen
Bøhmer før dem har gjort, at ikke blot de sidstomtalte,, men
samtlige Digte i Koniginhoferhaandskriftet næsten heelt igjennem
have en Versebygning, der betjener sig saavel af Bogstavriim
som af Vocalsamklang (forenet med qvantiterende Rhythmus under
een Hat), hvilket bevises med en stor Samling af Exempler. For
i Korthed at give vore Læsere et Begreb om de lærde Forfatteres
Beviismaade i dette Punkt, ville vi her forsøge med deres Logik
at bevise, at den moderne danske Poesie betjener sig af begge
de omtalte rhythmiske Figurer. Vi tage en Strophe af den
første bedste danske Romance, og betegne Alliterationen med store
fede Begyndelsesbogstaver og Assonantsen med Cursiv:
herr Siuklar drog over Salten hav,
til norrig hans kurs monne Stande;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
