Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lUmdt Guldbrands klipper han fandt sin (irav,
der vanked saa llodig eo pande.
Forevrigt seer man udentvivl, at Forfatternes Theorier, selv
om de vare rigtige, ikke vilde gjøre stort Udslag med Hensyn
paa det foreliggende Spørgsmaal Af noget større Vigtighed for
dette er følgende Bemærkning. Enderimet har sikkert tidlig
været udviklet i Bøhmen, men fordi det allerede forekommer
fuldstændig uddannet ved den bøhmiske Kunstpoesies første
Fremtræden, kan man deraf ikke slutte, at den samtidige
bøhmiske Folkepoesie bar betjent sig deraf. Sydslaverne besidde
en rig, fortrinlig Kun&tpocsie, der fra først af har betjent sig af
£nderHm. Den hviler paa Folkepoesiens Grundlag og er stedse
vedbleveu at berige sig med dennes nationdie Stof. Dette har
imidlertid ikke forhindret, at den sydslaviske Folkepoesie med
sine riimfrieVers samtidigt har bestaaet og blomstret, og idelig
har udøvet Indflydelse paa Kunstpoesien uden igjen at paa virk es
af denne. Imidlertid seer man let, al dette Argument kun kan
blive af Betydning før det foreliggende Spørgsmaal under den
Forudsætning, at Digtene i Koniginhoferhaandskriftet ere
Folkevisen Men herom ere Forfatterne ogsaa overbeviiste.
Delte fører os til det Spørgsmaal, hvorvidt Digte af den
Beskaffenhed som i Kaniginhoferhnandskriflet fra Indholdets
Side kunne tænkes rimelige i Bøhmen i det 18de Aarhundrede.
Forfatterne stræbe at bevise, at den Poesie, hvoraf dette
Llaand-skriA har opbevaret Levninger, har staaet i samme Forhold til
Middelalderens bøhmiske Kunstpoesis, som den serbiske
Folkepoesie til Kunstpoesien i Dalmatien. For at bevise dette,
godt-gjøre Forfatterne af historiske Kilder, at der i Middelalderen
har eiisteret en egen Menneskeclasse i Bøhmen, som kaldtes
Sangere (pievri eller piesnotvorci^ paa Latin joculatores) og at
nogle af disse have staaet i nærmere Forhold Ul Fyrster og
Herrer, saa at de endog have faaet Grundstykker an vi is te til
deres Underhold og følgelig ikke kunne have hørt til den laveste
FoHteclasse. Saadanne Exempler forekomme saavel i det 12te
som i det 13de Aarhundrede. Endvidere oplyses, at man har
kjendt en doppelt Art at poetisk eller musikalsk Foredrag
{qrfwoXi og pieti] cantare og carmen recitare), og hvorledes det
hir forholdt sig hermed, lader sig slutte af den Maade, hvorpaa
de serbiske Folkeviser foredrages, idet nemlig de lyriske
ligefrem synges, de episke derimod fremsiges med eu Art melodisk
Deklamation, der ligesaavel som den egentlige Sang ledsages af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
