Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strengeleg.. De udførlige hedenske Sagn, der fortælles hos
Chronisterne, og om hvilke Kosmas oftere siger, at han ikke
har dem af skriftlige Optegnelser, men af aenum fabulosa
rela-tio, maa efter Forfatternes Mening være Krønikeskriveren
overleverede i Sangform. Alt tyder saaledes paa, at Bøhmerne i
Middelalderen have besiddet en Folkepoesie. Nu vise de ældste
Frembringelser af bøhmisk Kunstpoesie, navnlig Alexandriden,
der er en Bearbeidelse af et fransk Epos, og beviisligt skriver
sig fra Midlen af det 13de Aarhundrede, hvorvel den
opbevarede Redaction først er fra det 14de, en saa fuldendt
Diction og poetisk Routine, at den maatte synes utænkelig i et
Sprog, der ikke iforveien havde en uddannet poetisk Stiil. Der
er al Rimelighed fert*, at den ældste bøhmiske Kunstpoesie, idel
den, paavirket af vesteuropæisk Cullur, behandlede fremmede
Emner, har uddannet sin Stiil, sit Udtryk og . sit Foredrag paa
Folkepoesiens Grundlag, for hvilken Adel og Folk i Bøhmen paa
den Tid og endnu senere ikke kan "have manglet Sands, thi
der er Spor nok af Had blandt Adelen mod det indtrængende
tydske Væsen, en Stemning, der bidrog Sit til Kong Przemysl
Otakar den Andens Fald, og for hvilken Riimchronisten Dalimil
er et personificeret Udtryk. Denne Slutningsfølge er udentvivl
rigtig, og dens Resultat bestyrkes af Analogien, ikke blot fra
den sydslaviske Poesie, men ogsaa andenstedsfra, f. Ex. fra
den danske. Thi ogsaa i vort Fædreland lader der sig paavise
noget Lignende for den tilsvarende Epoche i vor Poesies
Historie, som hos os er Slutningen af et 15de Aarhundrede og hele
det 16de. Det er nemlig umiskjendeligt, at den danske
Kunstpoesie før Arreboe, idet den ligesom den bøhmiske behandlede
fremmede Emner, havde beholdt ikke blot visse Yndlingsudtryk,
men ogsaa den hele jevne, fordringsløse og klare hjemlige
Frem-stillingsmaade fra den nationale Folkepoesie, vistnok uden tillige
at kunne tilegne sig dennes poetiske Aand. Men uheldigviis
have de lærde Forfattere overseet eller ikke villet see den
Omstændighed, at Spørgsmaalet ikke er, om der indtil og i og
udover det 13de Aarhundrede har existeret en Folkepoesie i
Bøhmen, hvortil Kunstpoesien i sin Oprindelse har støttet sig, men
om denne Poesie kan have været en saadan som den i
Koniginhofer-haandskriftet indeholdte. De synes eengang, men rigtignok paa
et andet Sted i Bogen, at have havt en Anelse herom, idet de med
den serbiske Folkepoesie for Øie opstille den Lære, at i
Folke-poesien kun det Lyriske kan kaldes Naturpoesie, da det er Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
