Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tryk For umiddelbare Følelser, medens derimod det Episke maa
betragtes som Kunstpoesie, da den ene Sanger allid fortæller
efter den andens Mynster og saaledes danner sig, saa at sige,
i sine Forgængeres Skole. Denne Distinetion mellem lyrisk og
episk Digtning i Folkepoesien kan jeg ikke gaae ind paa; det
forekommer mig, og sikkert Flere end mig, at ved begge Arter
af Folkepoesie vistnok en Kunstdrift maa være i Bevægelse, roen
en ubevidst. Iler har aabenbart en Fulelse gjort sig gjældende
af, at den bevidste kunstneriske Stræben ikke lod sig
raison-nere ud af Koniginhoferhaandskriflet og derfor raaaUe
raison-oeres ind i den serbiske Folkepoesie. Om Forskjellen mellem
KonigmJioferbaaudskriflet og den serbiske Folkepoesie i æsthetisk
Henseende har jeg tilstrækkelig udtalt mig ovenfor,
Denjiøh-miske Kunstpoesie fra Middelalderen er i sit Slags særdeles god,
navnlig dens ypperste Verk, Alexandriden, er et fortrinligt
poetisk Arbeide for sin Tid, og jeg vil ingenlunde paa s ta ae, at vi
her til Lands skulde have Noget fra den tilsvarende Epoche,
som kimdc stilles den ved Siden, nalurtigvits med Undtagelse
af Hr. Mikkels Poesier, der dog paa Grund af Emnets heelt
forskjellige Beskaffenhed ikke vilde egne sig til Sammenligning.
Men selv Alexaudriden har dog væsentlig den samme æstbetisk*
Charakteer, som vi ogsaa kjende fra det 16de Aarhundrede hos
os, Den har en jevn, naiv Fortæl! emaade, hist og her oplivet
ved Glimt ar virkelig Poesie, men ortere afbrudt ved triviel
Morfttiseren, og i det Hele for Nutids Læsere af trættende
Vidtløftighed, men i alle Tilfælde saa fri eom muligt for al Primk
og Opskrnethed. At nu Koniginhoferhaandskriftets Poesie fra
EHctionens Side skulde ligge til Grund for Alexandriden og dens
Sødskende, det er omtrent, som om man vilde sige, ut
llava-maal, hvis det var paa Dansk, havde været Forbillede for Stilen
i -Fugle visen og Vafthrudnermaal for «Dialogen om den
papistiske Messe*.
Overhovedet, naar Forfatterne ere enige med deres
Modstander i, ut man for al kunne forsvare Kdniginhoferhaandskriftet
nødvendig maa bevise, al de deri indeholdte Digte ere
Folkeviser, saa kan jeg for min Deel ikke gaae ind paa denne
Enig-hed* Tvertimod forekommmer det mig, at ethvert fornuftigt
Forsvar for disse Digtes Ægthed maa gaae ud fra den
Erkjen-delse, at de ikke ere Folkeviser. Tager jeg feil heri, saa er
Sagen tabt, thi Folkeviser kunne de ikke være. Naar
Forfatterne mene, at man for at kunne fatte Versificati on en i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
