Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Koniginhoferhaandskriftet helst maa være en Bøhmer, saa turde
man maaskee til Gjengjæld i al Beskjedenhed yttre den Tanke,
at man for at forstaae sig paa en ægte episk Folkepoesies Væsen
og Særkjender helst maa tilhøre en Nation, der selv besidder
cn saadan. Palack^ er den eneste Bøhmer, der hidtil i sine
offentlige Udtalelser under nærværende Strid har viist nogen sund
Sands for dette Forhold. Folkepoesien kan hos forskjellige
Nationer have en meget forskjellig Charakteer, men visse Trek
ville altid blive fælleds for alle Nationers Folkepoesie i det
christelige Europas Tidsalder, Træk, som have deres Grund i, at det
er en Poesie, der voxer op uden Røgt og Pleie, bestemt for et
Folk, som af et ubevidst Instinct Onder Fornøielse deri, men
for-øvrigl ingen Agtelse har for Kunsten som saadan og anseer
Visedigtningen for en ørkesløs, lidet hæderlig Tidsfordriv.
Talentet mangler saaledes al Opmuntring og Veiledning; Forfatterskabet
bringer ingen Ære; derfor ere Folkesangerne altid anonyme. Meo
dette i og for sig beklagelige Forhold har dog ogsaa sine gode Sider.
Det bevirker nemlig, at ikke lettelig Nogen falder paa at
forsøge sig i Poesien, naar ikke en stærk indre Drift foranlediger
ham dertil, ligesom ogsaa Sangerens fuldstændige Mangel paa
Uddannelse og Skole bevarer ham mod al Forskruetbed; derfor
ere slette Folkeviser ulige sjeldnere end slette literære poetiske
Producter1). Men Folkepoesien fuaer ved disse Forhold tillige
sit ejendommelige Præg, som den, der eengang er bleven
fortrolig dermed, let gjenkjender overalt, hvor det møder ham.
Det er en Naturpoesie uden al kunstnerisk Bevidsthed, naiv,
ukunstlet og fordringsløs i sit Udtryk, udgaaet fra Digtere, der
ikke tragte efter Berømmelse og følgelig slet ikke tænke paa at
lægge egen individuel Begavelse for Dagen, men kun paa at
fremstille deres Stof, som bliver Eet med deres Sang; denne
modtager derfor ingen anden Forskjønnelse end den, som
Sange-reus geniale Opfattelse af Stoffet ubevidst medfører. At
Kdnig-inhoferhaandskriftets Poesie ikke har den her beskrevne
æsthe-tiske Charakteer, behøver neppe at bevises for Nogen, som
kjender den. Den maa altsaa høre til en anden Art af Poesie.
Nu har den hedenske Oldtid det tilfælleds, med den classisk
’) At mindre gode Folkeviser desuagtet kunne forekomme, maa vel
forklares deraf, at Folkepoesien igjen savner een af den poetiske Literators
Fordele, Kritiken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
