Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dannede nyere Tid, at den holder Digtekunsten i Ære.
Oldtidens Skjaldekunst udøves derfor med Bevidsthed som en fri
Kunst og kan paa Grund af sin*Frihed og Selvbevidsthed
undertiden naae til Tanker, Udtryk og Former, der lettere
umiddelbart kunne tiltale vor moderne æsthetiske Smag, end
Folke-poesiens Toner formaae, men er paa den anden Side
underkastet den Fare, som Folkepoesien ikke kjender, at udarte til
tomt Kunstleri. Eddasangene og de øvrige oldnordiske
Skjalde-qvad frembyde Exempler paa begge Dele;
Kdniginhoferhaand-skriftet har i det Mindste Spor deraf i begge Retninger.
Folkepoesien tilhører egentlig Middelalderen, men kan hos visse
Nationer under dertil skikkede historiske Forhold ogsaa fortsættes
udover denne. Saaledes er det ogsaa tænkeligt og ikke uden
Exempel, at Skjaldekunsten fra Hedenskabets Tid kan vedblive
at leve og røre sig langt ind i den christelige Middelalder.
Hvorvidt det nu under Bøhmens historiske Forhold i
Middelalderen var muligt, at en saadan fra den hedenske Tid nedstigende
Digterskole kunde vedblive at bestaae ind i det 13de
Aarhundrede, maa Landets lærde Historikere afgjøre. Kunne ikke de
i* Documenter fra del 12te og 13de Aarhundrede forekommende
joculatores Dobrata, Kojata, Konrad ogZungelo, som vore lærde
Forfattere ligesom ogsaa Feifalik omtale, have været Sangere af
dette Slags? I et saadant Laug lod det sig maaskee ogsaa
V
tænke, at Sange af saa afgjort hedensk Tendents som •> Cestmir«
og »Zåboj« kunde, om ikke forfattes, saa dog forplantes i en
christelig Tid, medens dette ialtfald i en Folkepoesie vilde
være ganske utænkeligt. Jeg for min Deel vilde kun paa denne
Basis kunne forklare mig Muligheden af
Kåniginhoferhaand-skriftets Ægthed.
Sluttelig godtgjøre Forfatterne grundigt det Utænkelige i
et Bedrageri som det her forudsatte i Aaret 1817, idet de efter
Dobrovsk^ anføre, hvilke Sprogmindesmærker fra det 13de
Aarhundrede man dengang kjendte, og gjøre opmærksom paa
forskjellige Sprogphænomener, hvorom det først ved det senere
fremdragne rige Materiale har været Videnskaben muligt at
komme til den rette Indsigt, medens der dog i
Koniginhofer-haandskriftets Sprog saavelsom Orthographie ikke kan paavises
en eneste Overtrædelse af saadanne Regler, som dog Dobrovsk^s •
Tid ikke anede, og som tildeels ere af den Beskaffenhed, at de
netop maatte lægge uundgaaelige Snarer for en Falskner,
lige-sora det ogsaa virkelig viser sig, at Fabrikanterne af den un-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
