Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter de forskjellige Forhold, hvorunder (læs: efter de forskjellige
Pagina, hvorpaa) del optræder.1)
Pag. 27 øøger Forfatteren at føre sin Afhandling fhi den ni*
sonnerende Fortælling ind i en reen philoeophisk 8phære, idet hsa
siger, at Sophistiken og Ironien „angive de Aandens Hovedphasør,
der fornd maat te være gjennemløbne, før den akeptiake Negation
knnde komme i Bevægelse. Det antydes altsaa, at den historiske
Tidsfølge viser sig som Ideens egen immanente Udvikling, og
Forfatteren ifiaa da have en Aandsphilosophi i Reserve. øv?
XaQittov ndtiGorpoq tig kaxtv o (SvYYQatpéig xai tmho fiiw ^
$vi%ato tip rroXXci (WQQéTté, totg palhjtaTg iy dnoQQqzm fyr
aXy&stav iXtyev ; (PI. Theætet Pag. 152 C).
De følgende Sider indeholde en Opregning af modatrvdende
Anskuelser hos de forskjellige dogmatiske Skoler, som netop ved deret
indbyrdes Modstrid naturlig kunde give »Skepticismen Næring. Noget
Fortjenstligt indeholder denne Inventariefortegnelse ikke; men vel en og
anden Nyhed f. Ex. Pag. 36: „Aristoteles lod Dyden beroe paa Vanea
eller den habituelle Færdighed, hvorved den sande Midte mellem et
Formeget og et Forlidet iagttages." Det er saa nyt, at det ikke
engang findes hos Aristoteles, der netop stærkt fremhæver baade
Villiens og Indsigtens Moment, see f. Ex. Ethica ad Nicom. 2, 6, 15
og 2, 4, 8.
Trods disse og lignende Feil maa man dog tilstaae, at Stoffri
til hele dette Afsnit er samlet med megen Flid. Kun Skade, at
Fliden ikke er udviist af Forfatteren selv, men af Sied ler i hans:
De scepticismo commentatio, Halis 1827, saaledes som jeg har viist det
i Fædrelandet for 17de Juli 1862, og at Forfatteren har bragt ea
vis Forstyrrelse ind i Siedlers Arbeide ved Indblanding af
modstridende Elementer, hentede fra S. Kierkegaard, R. Nielsen o.s.v.
I det næste Afsnit bar Forfatteren kun i Ordningen af Stoffet,
men ikke i Udførelsen kunnet følge Siedler, eftersom denne
Forfatter paa dette Punkt er saa kortfattet. Hvorledes har han da under
saadanne Forhold skilt sig fra det i sig selv temmelig
haaadværks-mæssige Arbeide at referere de af Sextus Empiricus anførte
Rai-sonnementer?
Det kau sees f.s Ex. af Pag. 55, hvor man læser: „Betragtes
en Søilegang fra en af dens to yderste Ender, synes den bestandigt
at blive snevrere, jo mere den Betragtende fjerner sig.4* Det er
ganske sandt, men hvorfor behøver man en Søilegang? og hvorfor
akal den betragtes fra den ene af dens to yderste Ender? Det maatte
simpelthen hedde, at enhver Gjenstand synes bestandig at blhre mindre,
*) Atier her er Forfatteren bragt i Ulykke nf sine forskelligartede KIMer.
Kierkegaard har Pag. 178 lienviist til Selileiermaehers Opfattelse af
So-k rate s, for at gjendrive den. Fr. Nielsen er bleven glad ved at see
citeret Schlcierniaclier: Ueber den Wert des Sokrates als Philosojpfaeo
Pag. 51— C8, og har excerperet Schlciermachers Yttringer uden at msrta
hvor uforenelige de vare med den af ham selv tlldcels efter Klerkegssrf
udtalte Anskuelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
