Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tt. 7SO—51 Dlnd. (74?—43 Herm.)
<T anovifqS nijfia yiyrtrat fiiym^
fiakoBca r* olxor tSp&mCir ftin.
Det sidste Vers forstaar Schol. ij di jfaléir n xai égåmetn olxow
(firVsiai. Men da maatte Æschylus have sagt: ffialir rt xai <uQdaxrtr.
Modsætninger maa staa i samme Form. Staar det ene Verbum i Participium,
da siges der om den samme Sten, som styrter, at den ogsaa opreiser,
hvilket er umuligt. Endvidere er Indholdet af det foregaaende Vers den
Ulykke, som een Sten kan bringe; i dette skal der altssa være Tale om
den Lykke, som een Sten kan bringe, men ikke baade om Lykke og Ulykke.
Lobeek henviser til Agam. 33 tq$s c£ pakoptqs rijsdi pot ?p»xn»?•<*£,
hvor Billedet er taget af Terningkastet, og forstaar /taiottarr *= «v/foAøvøcr,
tvrefovøa. Men naar rp«? IJ ikke staar til, kan det ikke forstaaes, at her
tales om et Terningkast, endnu mindre at dette Terningkast er lykkeligt.
Hermann forstaar fra det foregaaende ywifAn» som Object Tor fiakovca:
Stenen er Bæreren af Stemmen, som den ligesom kaster i Urnen. Denne
Tanke er imidlertid saa usædvanlig, at den maatte være tydeligere udtrykt,
for at kunne blive forstaaet. Et saa usædvanligt Object kan ikke forstaaes
af Sapimenhængen. Og hvad Meningen angaar, saa maatte det samme kunne
siges om enhver Sten, altsaa ogsaa om den, der omtales i det foregaaende
Vers. Denne sidste Indvending gjælder ogsaa de foreslaaede Forandringer
/flyfrsitfff, ntcoioa, ndklovua (forstaaet I en usædvanlig intr. Betydning). Thi
ogsaa den Sten, som under Optællingen svigagtigen skydes tilside, er dog
folden ud.
Da de to Vers staae i skarp Modsætning til hinanden, saa fordrer
dn*»-i det foregaaende Vers, at der i dette læses nagevaa,’ et Begreb, som
netop passer i Spidsen af Verset, og yrripii ere synonyme Begreber.
K. Lehrs: Om Sandhed og Digtning i den gneske
Litteraturhistorie.
Meddeelt a( F. Nutzhorn.
De græske Forfattere, hvis Værker ere os opbevarede, havo selv saa godt
som ingen Meddelelser efterladt om deres personlige Livsforhold. Den
moderne Kunst, al underholde Læseren med gemytlige Beretninger om sine
private Anliggender og sin subjective Stilling til det behandlede Emne, var
paa de Tider endnu ikke opfunden. Dette hindrede dog ikke en senere
beundrende Tid i at samle alle de Notitser, den kunde finde om Litteraturens
Heroer, og navnlig i Alexandria, hvor Arbeiderne i Litteraturens Blomsterhavc
samledes under Ptolemaiernes gavmilde Beskyttelse, studerede de Lærde med
utrolig Flid paa at skaiTe sig de nøiagtigste Efterretninger om, hvad Aar dc
litteraire Personligheder vare fedte, hvem deres Forældre og ovrige Slægt
var, under hvilke Omstændigheder de havde levet, naar og hvorledes de vare
døde o. s. v. Men disse lærde Undersøgelser ere for Størstedelen tabte for
os, og vi maae nøies med nogle meget tarvelige, tildeels fabelagtige Levnets-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
