Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
beskrivelser, nogle spredte Notitser hos Lexikographer og i Scholier, og en og
anden tilfældig Bemærkning hos andre Forfattere.
Ar dette Stor har man i nyere Tid dannet sig en litterair Personalhistorie,
som dog deels ér meget mangelfuld, deels viser sig at vsre usikker, derved
at Oldtidens Beretninger undertiden give os .miracaleuse Begivenheder,
undertiden modsige hverandre, som ved Sophokles’ Død, der berettet paa 8 fer*
skjellige Maader, Euripides’ paa 2. Hvorledes skal man forholde sig i
saa-danne Tilfælde?
En almindelig Fremgangsmaade er den at bortskiære del Miraculeaie,
ved sindrige Comkinationer bortforklare det Modsigende, tage lidt fra og
lægge Lidt til, hvor det behøves, og saaledes frembringe en nøgtern og trolig
Fortælling. Men er det tilladeligt? Kan man saaledes vilkaarUgt erklære
Halvdelen af en Beretning for falsk, den anden Halvdeel for sand? eller bliver
ikke den sidstes Troværdighed mistænkeliggjort netop derved, at den førstes
Upaalidelighed er klar? Indeholde ikke Modsigelserne og Fablerne i vore
Kilder en Opfordring til nærmere at prøve disse Kilder, selv der, hvor de
bære Sandfærdighedens Præg?
1 »Rheinisches Museum fur Philologie, 6teBind 1848, findes om
denne Sag et lærerigt Foredrag af K. Lehrs, Forfatteren til det grundlarde
Skrift: De Aristarchi studiis Homericis. Det er en Afhandling, aom næppe
har gjort stor Virkning i Tydskland. 1 det Mindste bevæger den lærde Forsk*
ning sig videre, som om Lehrs’ Kritik aldrig havde existeret Her i Landet
synes der at være mindre Ulyst til at prøve den Grund, hvorpaa man staaer.
Et Uddrag af Afhandlingen »Ueber Wahrheit und Dichtung in der griechUchm
Litleraturgeschickte• vil her næppe savne Interesse.
Den begynder med Fortællingen om Arion og Delphinen. Den lesbiske
Sanger, som i Sikelien og Italien havde erhvervet sig mange Senge, vilde
vende tilbage til Korinth, hvor han tidligere havde opholdt sig. Paa Veien
besluttede Skibsfolkene at myrde ham og bemægtige sig hans Kostbarheder;
men han bad dem om Tilladelse til, i sin pragtfulde Digterklædning at stille
sig paa Skibets Stavn og synge, saa skulde han nok selv styrte sig i Havet.
De traadte da fra Bagstavnen hen til Midten af Skibet, han iførte sig sin
statelige Dragt, greb sin Clthar og foredrog sin Sang. Derpaa kastede han
sig i Havet, men Delphinen optog ham og førte ham paa sin Ryg til
Taina-ron, hvorfra han naaede Korinth før Skibsfolket. Stadens Hersker, Periandro«,
vilde naturligviis ikke tro Fortællingen, og holdt Digteren i Fangenskabet, til
Skibet kom. Da lod han Mandskabet kalde for sig, og skjøndt de først
neglede at have tlifølet Arion noget Ondt, bleve de dog ved pludselig at aee ham
mellem sig saa forfærdede, at de lilstode Alt
Det er Historiens Fader, som fortæller denne Tildragelse (Herodot 1, 24).
Han har, som han selv siger, hørt den fortælle af Lesbierne, Arions
Landsmænd, x>g af Korinlhierne, hos hvem Begivenheden havde tildraget sig. Han
har end ydermere ved Tainaron seet Arions Gave til Guden, nemlig en lille
Malmstatue forestillende en Mand ridende paa en Delphin. Historien synes
allerede herved sikkret ved saa paalidelige Vidnesbyrd, som det overhovedet er
muligt nt faae om saa gamle Tildragelser; og dog føres vr endnu nærmere til
selve Begivenheden ved det, som Ailian fortæller (Hist. An. 12,45), hvor først
den Indskrift meddeles, som siod under den tainariske Delphi nst atue:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
