Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Her er del Skib, paa hvilket Arion, Sønnen bf tfyklon
Pra det sikeJfske Hav frelstes ved Gudernes Hjælp.
Derefter følger den Sang, aom Art on digtede for nt lakke Poseid on og
Deiphfnen (t^wv––––––<J W^ur lyprøc *nJ tmtv i vjapqs «vid;),
1 ubunden Oversættelse Jyder den saaledes:
-Høle Gud, Havhertker Poseldon med din G uld trefork, Jord omslynger I
det mylrtftde Hav! Om dig lege de svømmende Dyr med deres Finner;
hurtig springe de op fra Havfladen ved Føddernes raske Slag* bralsnudede med
Ulbagebølet Hals, de hurtige Dyr, optostrede i Ravet ar Nereus’ Gudedøttre,
hvem Amphitrite har født- 1 bragte mig til Pelops’ Land ved Tal»arons Km, da
jeg drev om paa det stkeliske Hav. Pluiende Hatgudens Mark, den Vei, soiti
Poden ei kan betræde, bare I mig paa Eders krumme Hyg, da avlgefulde
Mænd fr« det hvælvede havbeseitende Skib styrtede mig ad i Søens
Purpurdyb,* —
At ogsaa Plntareh (Symp. Pbil. 18) og adskillige andre Forfattere berette
denne Begivenhed er uvæsentligt ved Siden af Herodots saa vel støttede
Vidnesbyrd øg Arions egen Forsikkring, som fo synes at gjøre Sagen aldeles
utvivlsom; og dog, det er jo et Mirakel, og vil det 19de Aarhundrede nødig
tn» Mirakler i 1 den profane Historie vil det naturligviis mindst af Alt
anertønde dem. Hvad gjør man saa?
Weltker antager det Hele for en poetisk Fiction af Arion, som har villet
lakke Poseldon for en uventet Redning af Røveres Hænder, og saa billedlig
bar betegnet sin Frelse ved Delphin ridtet. Ganske vist kan licentia poetica
forklare Meget øg i en Takkesang, kunde vel et og andet phantastisk Billede
komme lod» Men see vi ret paa den ovenstaaende Sang, indeholder den
iogantønde Tsfc for Frelsen. Den er simpelthen berettende: *Dm Dig
Posol-åtm spille Delptrincrue, som bare mig paa deres Ryg, da onda Mænd havde
kastet mig i Havet.« Det er Ikke Arions Redning, som her er Hovedsagen,
men Delphinerna. Del er dem og deres Fart over Havets Flade, deres
Kjær-Dgbed tU Sang, som er Digtets Gjenstand.
Hvad har da Arion meenl med Digtet? Intet. Thi det er ikke af ham.
Vel er det ganske smukt, men det har det tilfælles med de fleste græske
Digt«; Dfgtersproget med de tiltalende, anskuelige Billeder er el Arvegods,
som Homer efterlod sit Folk, og som det bevarede til sin rndergang. Men
een TJtig kunne vi see ved første Øiekast, at Digtet er forfattet i attisk
Dialekt med paatagne Dorismer, ganske som Chorsangene i de attiske
Tragedier-Det kan Ikke tære forfattet af den gamle lesbiske Sanger, og vi kunne uden
at tade o* forstyrre af dette Digt eller Epigrammet betragte den hele
Fortælling som et Sagn,
Men hvorfra bar da Sagnet sin Oprindelse? K. O. Maller siger: <Jeg
bemærker, at vi endnu kunne paavise Fabkn om Arions Detphmfart i dens
første Tilblivelse, Den tareiiiinske Koloni var setkl fra Tænarou lit Sicilien
mød den tsnarlske Poaeidous Gulrus og under hans Beskyttelse. Dette
frem-ttittede Mythen ved at lade Taras selv svømme paa en Delphin, som det sees
paft tarenlinike Mønter. Nu skal Arion have gjort den samme Reise paa
•«mtfte Maade, kun l modsst Retning; og Delphi nernes Glæde over Musik,
ttiMSkee ogsaa en ganske anden Omstændighed desuden muatte hjælpe til al
overfare det gamle Sagn paa ham.* „
•Hvor Jangt mere eihorisk klinger ikke det,* siger Lehrs: -men for*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
