Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
navne skriver de fleste forfattere ih, «fler gaÉunetøafiJk retskrivning:
Hag-barth, Amleth (Sakse: Amlethus), ^n Gfathe, ftother (nden at mærke, at
det er samme navn som Hoderp), dyritlie (med falsk tllfojet e, og ndtalt
med tonen på 2den stavelse istedetfor på Istft’)*), ligeledes VlthmfagsveL
-Det er klart, at denne noverenssltmmelse må Qærnes. Vi må enten skrive,
efter nydansk retskrivning, både Odln og Steb Grade, eller, «fltar gammel*
dansk, både Othin og Sven Grstbe. 1 og for sig kande det være mindre
magtpåliggeøde, hvilket vi valte, barnlig hvis dansklærerne w Inde 1
gammeldansk retskrivning. Men det er de na ikke. For de Indover ungdommen
stadig i at udtale: Sveo Gra-fte, Hagbar-tf Amle-t, Ho-ter, Gyrf-te, og
Vi-terlagsret. De véd altså ikke, at tb gælder for åndeode d. Det Tar Uge
så snildt at sige: 0-4in, He-teby, eller Magnus den Go»le. VI komaser derfor
til, i i od- og udlyd, at følge nydansk retskrivning, og skrive: Sven Grade,
Gnidehede, Hagbard, Amled, Hed, Gyrld, og Vederlageret Den
gaauneft-danske, med th, volder — på grand av dansklærerne* uvidenhed — vildeiede
og udansk udtale, og er uhensigtsvarende. Det var den allerede I
gammel-dansk, då tb tållige var tegn for en anden lyd* den hårde; mer
hessigtsva-rende var brug av tegnet dh til den bløde, således som tit i gammeldansk«
skrifter, men mest hensigtsvarende det islandske brag av 2 enkelte tego,
til den hårde lyd, 6 til den bløde..
Med det samme må omtales ordet: levned (Islandsk lifnafir). JfoUbeehs
skrivemåde levne-t strider mod skriftsprogets love. Ha« er ikkø inde 1
sin egen. retskrivning: den der skriver levnet, skulde også skrive måaet
(islandsk månadr). .
Mine sprogbemærkninger er overflødige for tidskriftets norske1 tesers,
der er hjemme i disse simple ting ay sproglærens begyndelsesgrunds, men
ingenlunde for de danske.
HÅadvsrki-UY
av R Jetten.
Ordet ‘en lov" er oprindelig flertalsform (ligesom bibel *= ental
lag, flertal log; nu s|Lilt ad til 2 ord: lav (som i håndværks-lav), med nyt
uforandret flertal, og lov, flyttet over til ental, med nyt flertal, love. Må
selvfølgelig for overensstemmelsens skyld begge eus skrives med v ’),
man, d, e, n: den: man-den, indøves det i falskelig at udtale d med, uagtet
ordene aldrig har indeholdt noget d. Del altså: sag-a, sag-er, fyld-e, mand-en,
o. s. v., altid endelsen fra (at dele mellem dobbelt medlyd kan næppe
volde falsk udtale: sid-de).
*) Sakse skrev Høtherus (trykt: Hotherus) med oldnordisk nævneforms-
endelse foran den latinske, ligesom i Glumerus (Glumr), Anganturus
(læs -tyrus; Sakse skrev vel gennemstrøget u; stregen faldt bort i tryk).
*) Lige så smagfuldt som Valhalla for Vålhal, eller Valky-ri-er, Einhé-ri-er,
for Vålkyrjer* Énherjer; lige så godt kunde man falde på at kaTde det
ord, hvormed Énherjer er i slægt, at he-ri-e istedenfor hærje. — En anden
fejl betoning, som dansklærerne ikke sjælden indøver, er Ni-ord, Ni-sl,
Sni-o, istedenfor Njord, Njål, Snjo eller Snjø (d. e. Sne); lige så godt
kunde fø 8tøe »-ord, fi-ord, si-æl for jord, (jord, sjæl.
*) låv kan i skrift skelnes fra låv på samme måde som: var, talt, helt, ved,
lidt, for, brud fra: vår, tålt, hélt, véd, lidt, fdr, brrid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
