Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II) På ingen av. siderne kan i nogeUomhelst tilfælde siettere skrivemåde
vælges Tor enheds skyld. Hensyn til rigtighed er øverst, til enhed næstøvent.
Heldigvis er disse to hensyn så lidt I strid, at hvert av de to skriftsprog
kun har at følge stdrst mulig rigtighed, simpelhed, og næmhed, så er dermed
den 8tdrste mulige (og eneste tilladelige) enhed nåt.
Vi danske har kun at følge Basks og Petersens rettelser. Små bogstaver
til hovedord; & for aa; forkastelse av stumt e, og av selvlydsfordobling; JjjjM
vilje o. s. v., og nej tioje o. s. v., for ficdd vilUe nei b&ie; kar gbre o. s. v.
for kjter gjbre eller kiær giåre; disse nødvendige rettelser er med det samme
lige så mange genoprettelser av enhed med svensk. I disse tilfælde kan
ikke være tale om, at de svenske for enhedB skyld skolde opgive
forbedringer, hvormed de er* kommen os i forkøbet, eller endog optage forfalskninger
fra os. — Uagtet svensk retskrivning er langt fuldkomnere end den danske,
er vi dog kommen først med rettelse av qv til kv, ar til it, yp og /til *
[have tolv: se tidskr. III 319), og med den uundværlige adskillelse av ø og o
(før får, gør går)1).
De forbedringer, hvormed de svenske kunde fremme enhed — og det er
egenlig hvad jeg viide frem med — er væsenlig følgende:
1) rettelse av til Av i de få indfødte ord (f. ex. av frømci V\ kvwma).
2) av x til ks i de få indfødte ord (f. ex. av ore til obe).
3) av det urimelige fv og / til v, efter udtalen, og t lighed med dansk
(f. ex. av hafva tolf til hava tolv).
4) av det urimelige tyske ck til kk (f. ex. av tacka til takkm).
5) av det tyske å til det næihmere danske a.
G) adskillelse av o og ø (f. ex. bjom dø) kræves efter den grundsætning
at der bor være et tegn til hvert led i selvlydsscalaen (se tidskr. II 12S).
Adskillelsens optagelse i begge sprog bliver ikke enhed i hvert enkelt
ord, men i de fleste, og i retskrivningssystem, og tillige stor lettelse
til at lære begge sprogs udtale.
1 disse tilfælde kan ikke være tale om, at de danske for enheds skyld
skulde opgive allerede indførte forbedringer, eller endog optage tyskheder.
’) En stor og hyppig fejl lod endog Petersen urørt: Id nd, hvor hverken
* udtifien eller gammeldansk, islandsk, svensk har d, f. e\. fuld falde
mand buende (se tidskr. 1 28—31), i modsætning til ægte d i holde
hånd. Tysk, hollandsk, engelsk har Id (ft) nd, hvor d er ægte i skandinavisk,
og desuden hvor grundformen har lp np; i sidste tilfælde har næmlig
den tyske form Id nd (gold mund; i engelsk: mouth), den ægte
skandinaviske U nn igull munnr). 1 svensk er uægte d yderst sjældent; dog
findes det f. ex. i guld (ved siden av gull). Fejlens rettelse l dansk
måtte i enkelte ord medføre, enten medlydsfordobling også i udlyd,
eller brug av tontegn; f. ex. fuld måtte rettes enten til full elier tH
fftl, til forskel fra fid.
Rettelsen sans lerans grænse, i lighed med svensk, er av samme
art som pisk tysk vaske, næmlig ds rettet til s.
Andre rettelser i enkeltheder (f. ex. av burde turde til borde torde,
efter udtalen, og i lighed med svensk) vil jeg ikke opregne lier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
