Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
behandlingen af de enkelte led, som Homer ellers iagttager ved
kortfattede skildringer, t. ex. af Agamemnons paaklædning B 42r
vaabensmedningen S 609. (At i S skjoldet bar faat en sa*
aldeles overvejende behandling, har sin eiendommelige grund).
Men i én henseende viser sig i Tog D en uligelighed, idet skjoldet^
som dog er et saa vigligt og iøjnefaldende vaaben, og som
ellers skildres udførligere end de fleste vaabenstykker, her
behandles kortere end noget andet, og i mindre end ét vers:
i* &Q* cSfioiotv fiaXeto Sitpog dgrvgofj*lov
XaXxcov, adtåq ene ira odnog f*éya te (frtfiagov te,
Paa denne omstændighed vilde jeg imidlertid ikke lægge*
synderlig vægt, dersom der ikke ved dette sted endnu var e»
anden egenhed. Ved de øvrige vaabenstykker har man, naar
slutningen kommer, en tydelig fornemmelse af, at nu er det
slutning, men her er det modsatte tilfældet: man venter noget
mere. Hvoraf kommer dette? Jeg mener af følgende
omstændighed. Homer pleier ikke, som her, at nøie sig med det
samme verbum for to handlinger. For en anden vilde maaské
vaabenstykkernes beskrivelse være det hovedsagelige,
og da vilde det være nok efter sværdet ogsaa at nævne skjoldet
med dets epitheta, hvorved man da kunde tænke sig den samme
handling gjentaget. (Handlingen aptp’ (Sport* (tdXero kan jo
ogsaa passe for skjoldet: K 149 A 374. 527 O 479). Men det
er Homer ved disse og lignende skildringer om at gjøre, at faa
hver ny handling anskuelig fremstillet, hvorved skildringen
netop bliver episk. Dette kan t. ex. sés af de kortere
væbningsskildringer, hvor undertiden et vaabenstykke ikke skildres,
men alene væbningen (K 24. 178 élXero <J* «7*0$).
Sædvanligvis-siger han dog ogsaa noget til skildring af gjenstanden, men
forsømmer derfor ikke at give den nye haudling. Som exempel
kan anføres Agamemnons paaklædning B 42, som Lessing
har behandlet i Laokoon. Eflerat han her har sagt palator
d9 ivåvve %ix(Zva xaXov vriydxsov, og han nu skal gaa over til
tpågog, nøier han sig ikke med at underforstaa det samme
verbum ivåvve, men giver ogsaa denne handling selvstændig:
ntgl de fåéya paXXexo (fågog. Og saaledes videre. Den senere
handling er jo heller ikke en simpel gjentagelse af den
foregaaende; Ihi han iklæder sig (pdQog anderledes end %ixtava9 og
det er denne nye handling, digteren viser os ved sit
forandrede udiryk. Selv der, hvor nøiagtig den samme handling
gjentages ved et nyt object (eller subject), bliver ofte handlingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
