Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
formodning, at den ældre væbningsskildring, saaledes som den
findes i r (eller væsentlig findes i r og ff) efter de ord
avxoLQ Sneåta adxog péya vs aufiaqov vs
tillige har haft det vers, som nu blot følger efter i T, tlXsxo,
xov d* dndvsv&s (féXag yév%% rjvts pqvijg. Derved er for r og
H for det første vundet, at den nye handling er fortalt i et nyt
verbum, og saaledes detle led blevet overénsstemmende med de
hindre: bénskinnerne nsqI xvqfirjGiv S&ijxsV) brynjen nsQi
øiij-&sGfSiv edvvev, sværdet apip wpoiøi fSaXsro, skjoldet étXezo,
hjelmen xQavl in Up&lfk<» i&qxsv, lansen slXevo. For det andet
har skjoldet faat en ligeligere behandling. Efter indledningen
— i r 2 vers, i TI ét — omtales bénskinnerne i 2, brynjen i
2, sværd og skjold nu i 3, hjelmen i 2, lansen i ét. Skjønt
skjoldet endnu har mindre end to vers, har det dog ved
sammenligningen faat en udmærkeude behandling, lig den, som paa
.andre steder bliver dette vaaben til dél. I T vil man nu ved 3
vaaben, brynje, skjold og hjelm finde samme manér, idet den
sidste dél af det sidste vers danner en egen sætning (med nyt
subject), hvori en vigtig eller iøinefaldende egenskab ved
vaa-benet eller bestanddél deraf kortelig skildres, og væbningen et
øieblik er forladt. Man har derfor nu overalt den samme
tydelige fornemmelse af slutningen. (Sml. mange andre steder, hvor
en skildring eller tankerække afsluttes ved en sætning med nyt
subject i slutningen af et vers, som A 47. 52.139. sml. fi 137).
Ogsaa skildringen af bénskinnerne og lansen ender i versets
slutning med fremhævelsen af en vigtig bestanddél (331) eller
en vigtig egenskab (338), men ved hjælp af et participium eller
en relativsætning, altsaa nøiere tilknyttet. Følelsen af slutningen,
•om end ikke saa stærk, er derfor ogsaa her tilstede. Kun ved
sværdet savnes en lignende slutning, da skildringen af sværd og
skjold tilsammen danne ét afsnit. Hvad ber er bemærket om r,
gjælder altsammen ogsaa /7, undtagen for brynjens vedkommende,
hvor manéren er en anden. — Hvad Tangaar, saa bliver det nu let
at forklare de to sammenligninger. Fra den ældre skildring er
med saa meget andet ogsaa v. 374 medtaget, fordi det fornødne
verbum netop fandtes her. Men ved Achilleus’s mærkværdige
skjold var den gamle beskedne sammenligning ikke længere
nok, og digteren hævede sig til en ny og mere prægtig. Havde
derimod den gamle væbningsskildring ikke kjendt hint vers,
altsaa nøiet sig og kunnet nøie sig uden nyt verbum, saa
bavde det været naturligere og meget bedre netop i T at gjøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
