- Project Runeberg -  Tidskrift for Philologi og Pædagogik / Tredie Aargang /
106

(1860-1873)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ganske det samme, og ikke indflette noget om maanen, men
strax gaa til sammenligningen med ilden. — At verset i den
ældre væbningsskildring har kunnet falde bort, har sin forkla*
ring deri, at stedet ogsaa uden det giver mening.

Forsøg pi ei fremstilling »f konjulttiveB i tyska.

Af CH% Bøissci»

Konjunktiven er udtrykket for det mulige, der med aftagende
sandsynlighed bevæger sig fra det virkelige og visse, som
udgangspunkt, hen til det ikke-virkelige og ikke-visse, som yderste
grændsepunkt.

Dens hovedformer fremstilles ved følgende sætninger:

Indikativ (bekræftet): Die Sonne scheint.

Indikativisk betingelse: Die Sonne wird scheinen (eller
scheint), wenn die Wolke vorbeizieht.

Konjunktiv:

1) Indirekte tale: Karl sagt, die Sonne scheine.

2) Indrømmelse eller antagelse: [Angenommen eller [-zuge-geben]-] {+zuge-
geben]+} die Sonne scheine eller schiene.

3) Nægtende komparativ sætning: Die Blumen welken, als
wenn die Sonne schiene.

4) Ønskende sætning: Schiene die Sonne dochl

5) Uegentligt spdrgsmaal: Die Sonne schiene I [meinen Sie].

— Ved uegentligt spOrgsmål forstås det, som ikke forlanger
svar; sætningen er meddelende, og dens kvalitet er altid den
modsatte af den, der er udtrykt i samme.

6) Konjunktivisk betingelse: Die Sonne wQrde scheinen,
wenn die Wolke vorbeigezogen wåre.

Indikativ (benægtet): Die Sonne scheint nicht.

En forbindelse af de her fremstillede virkeligheds- og
mulighedsforhold, eller en anden anvendelse af tiderne end den
her gjorte, noget, den talende må gdre efter sin opfattelse og
kan gore efter behag (dette sidste dog kun betinget), forøger
sætningernes antal og bringer tilsyneladende uoverensstemmelse
ind i brugen af formerne..— Det er ikke urimeligt, at
formligheden mellem præsens indik. og præsens konjunkt. hist og her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:09:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/philpaed/3/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free