Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bar givet anledning til brugen af imperfektum konjunktiv iste*
delfor præsens. — Grunden til brugen af forskellige former i
samme forbindelse af sætninger udflndes ved analysen, når
denne er baseret pi sætningens indhold, hvilket jo ber er
nødvendigt Hvad der imidlertid angår den store vaklen mellem
ildernes brug, en vaklen, som omtales af mange, men som i
grunden er uforenelig med den harmoni, der nødvendig mi
flades mellem sproget og den menneskelige ind, si har den,
— den omtalte rimelige indflydelse af formligheden undtagen,
— sin grund og sin berettigelse i den subjektive opfattelse.
Den vil forhåbentlig kunne forklares mere eller mindre ved det
følgende. (Her tage6 ikke hensyn til den vaklen, der,
sandsynligvis under filosofiens indflydelse, Onder sled i konjunktivens
brug 1 forskellige epoker; thi det kan ikke kaldes en
uregelmæssighed, nir hvert tidsafsnit betragtes for sig. Heller ikke
vil ber være tale om konjunktivens brug i omgangssprogel,
hvor den ofte erstattes ved indikativen eller omskrives, enten
pi grund af bekvemmelighed eller fordi sprogsandsen ikke er
udviklet)
Det viser sig, at sproget i de konjunktiviske sætninger, der
ligge den bekræftede virkelighed nærmest, anvender præsens
konjunktiv, medens det i de andre, der ligge nærmere ved dea
benægtede virkelighed, anvender imperfektum koiyunktiv med
præsens betydning.
Ved præsens forstås naturligvis: præsens for den varende,
præsens for den virkelig fuldendte (perfektum), præsens for den
(ilkommende varende (futurum absolutum) og præsens for den
tilkommende taldendte handling (futurum exaklum).
Pluskvamperfektum er imperfektum for den virkelig fuldendte handlings
præsens.
Som grund for, at sproget har taget præsens (konjunktiv)
«om udtryk for det, der ligger virkeligheden nærmest, kan man
antage den, at præsens, det nærværende, tigger nærmere ved,
jfc lever i subjektet eller den talende, den bevidste virkelighed,
imperfektum derimod, udtrykket for det forbigangne, det, der
bevæger sig udenfor bam, mitte således naturligvis blive
udtrykket for det, der lå udenfor virkeligheden og Ijernedo sig
fra den, indtil det forsvandt i virkelighedens yderste
modsætning, i intetheden. At nu imperfektum i denne anvendelse Ok
præsens begreb, betingedes af sagens natur, idet der ikke
længere var rum for imperfektums varigheds og samtidigheds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
