Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
begreb. Denne tid blev således i mulighedens m&de bærer af
et andet begreb end i virkelighedens, begreber, som deri ligne
hinanden, at de begge betegne noget, der ligger udenfor
subjektet.
Det viser sig, at spørgsmålet kun findes ved den
bekræftede virkelighedssætning og dens betingelsessætning, ligeledes
ved den benægtede virkelighedssætning og den konjunktiviske
betingelsessætning, som står den nærmest. Nærmest ved den
indikativiske betingelsessætning står den indirekte tale, som
indeholder det indirekte spørgsmål, og ved siden af den kon*
junktiviske betingelsessætning står det uegentlige spørgsmål.
Når man nu går ud fra den bekræftede indikativiske sætning,
så bemærker man, hvorledes spørgsmålet, efterhånden som
man fjerner sig fra virkeligheden, forlader sætningens form;
sætningen går successivt over til i sit væsen at være
spørgs-mål, mulighedssporgsmål (f. ex. koncessive, finale og relative
mulighedssætninger). Ved mulighedsspørgsmålet er det
positive forsvundet, men det negative er endnu ikke kommet flrem;
det svæver mellem det positive og det negative. Går man
videre ad den negative side til, bemærker man, hvorledes
spørgsmålet forlader sætningens væsen igen, efterhånden som
det negative tager til, og optræder på ny ved de udprægede
negative former. At betegne en grændse for
mulighedsspørgs-målets område, eller overhovedet noget punkt i disse
svømmende overgange, er umuligt. Ethvert tænkende inditid kan
gøre det for sig selv med mere eller mindre nøjagtighed; men
noget almindeligt bestemt tillader sagens natur ikke. — Henf
ses, at spørgsmålets fremtræden på én af siderne bliver et
bevis for sætningens bekræftende eller benægtende egenskab,
ligesom for dennes styrke.
Den følgende inddeling, som støtter sig på den aftagende
sandsynlighed i begrebet og på den deraf betingede brug af
præsens og imperfektum, vil begynde med den indirekte tale,
der, som et referat af noget virkeligt, (kun denne side af sagen
kan komme i betragtning her), står nærmest i forbindelse med
virkeligheden. Den konjunktiviske betingelsessætning, som står
nærmest ved den benægtede virkelighed, vil danne slutningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
