Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kileskriften, hvorom se Orotefend i Fundgruben dea
Orients, synes at have været den ældste zendiske
Bogstavrakke, den skrives fra venstre til højre ligesom den indiske
Devanågan o. s. v. Rimeligvis formedelst dens Ubekvemhed i
Bøger blev den forglemt, og gav Plads for en af
Pehlvi-Bogstaverne dannet Række med 48 Tegn (16 Selvlyd og
32 Medlyd) som ordnes forskjellig. For L, som fattes,
anvendes overalt 22. Denne pehlvi-zendiske Bogstavrække, som
skrives fra højre til venstre, siges at have Lighed med Armenisk
i 11 og med Georgisk i 9 Tegn, men da disse ere yngre,
nemlig fra det 5te Hundredår, så er det naturligt, at de have lånt
af den zendiske, som er taget af den pehlviske, og denne er
igjen taget af den gamle assyriske, der er det samme som de
nu såkaldte hebraiske Bogstaver, hvorom se: Silveatre de Sacy:
Mémoires sur diverses Antiquités de la Perse.
2) Pehlevi > også Uozvaresh kaldef, er det nær-
meste i Tid og Rum. Efterat Kyrus havde fravristet Mederne
Herredømmet og erobret Babylonien med omliggende Egne,
hvor der taltes Kaldaisk og Syrisk, opstod et af Farsisk og
Aramæisk blandet Sprog fra 550—350 f. Kr., som blomstrede
under det kayaniske og det ashkaniske (parthiske) Kongehus,
d. e. fra omtr. 550 eller 350 f. Kr. indtil 250 eft. Kr. samt
vedligeholdt sig i det mindste i Indskrifter o. desl. under de første
Sassanider indtil 450 e. Kr., og erholdt Navnet Pehlevi,
formodentlig af Pehlu Side, Grænse, fordi det taltes i
Grænselandskaberne; dette er Erskines rimelige Gisning, andre
forklare det at betyde Heltesproget. I Pehlevi haves
Oversættelser af de zendiske Bøger: 1) Vendidad, 2) Vispered,
3) Izesneh og 4) Qhurdah-Avesta. Foruden hvilke Erskine
blot véd af tre andre pehlviske Bøger at sige nemlig 5)
Viråf-nåmeh, hvoraf en engelsk Oversættelse er udgivet ved Capt.
John Adolphus Pope, London 1816. Det er en Beskrivelse af
Ilddyrkernes Himmerig og Helvede, som henføres til Ardeschir
Babegans Kegjering. 6) Bunde h es h om Verdens Skabelse,
skreven efter iMahomedanernes Indfald i Persien. 7)
Fortællingen om Anhez-Jådu og Destur Gush-Perian rimeligvis
endnu yngre.
Di lem is k (se De Sacy) synes at have været en Sprogart
deraf, hvorpå man dog intet betydeligt har, om ikke den gamle
uforståelige Tekst i Desåti’r (ell. Zemarawatseer), skreven med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
