Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Persisk er egentlig det samme som Pårsisk eller
Perf kun såre blandet med Arabisk; denne Blanding tog
Over-hånd efter den mohamedanske Erobring, men de forste
3 Hundredår indtil Qhaliratete Fald 977 frembragte ingen
persisk Forfaller, En persisk Oversættelse uf Taburi samt Digteren
Firdausi ere de farsle, og deres Stil er dog nu temmelig
forældet, så at den nyere Persisk kan i det højeste regnes fra 950
eller 1000 til vore Tider; den er na udbredt over næsten
hele Iran, uaglet de t’orskjeHige Landskaber sotn sædvanlig vel
kan have enkelle særegne Udiryk og Måder at udtale Ordene.
Kun i Aderbeijån tales for det allermeste en Sprogart af
Tyrkisk eller Tatarisk, der strækker sig fra den nordlige Grænse
til Staden Kusvin, Del egentlig såkaldte persiske Sprog er
bekjendt nok af en rig poetisk og ikke ubetydelig historisk
Literatur. Det har længe været Uofsprog og diplomatisk Sprog
hos de mahomedanske Fyrster i Indien, hvilket har givet
Englænderne Anledning til at bearbejde det; dog er den indiske
Udtale forskjellig fra den ægte persiske, også ere nogle indiske
Ord indblandede i hvad der er skreven i dette Land. Dets
blomstrende Tidsrum sætles imellem det Ilde og lide Hundredår,
Det skrives, som bekjendt, med en egen Hånd af Arabisk*
Den lærde Forfatter af Ordbogen: Ferhengi Jeliångiri,
nævner i Fortalen til delle berumte Værk 4 Sprog eller Sprogarter
i lrån foruden Deri, Pursi og Pehlevi (Zend nævner han ikke),
nemlig: Hervi d, c, SprogeL i Herat og Qhorasån, Segfci i
Sejeslån, Zavcli i Zabulistån og Soghdi imellem 0*us og
Yaiarles. Alle disse 4 ligge asien for den persiske Orken,
vesten for samme have vi Pars i (og Deri) samt Pehlevi for
den sydlige Del, men ingen for den nordlige, hvor vi derfor
med Anquetil du Perron kunne sæLLe Zend, indtil det biiver
grundigere modbevist, end hidtil er skjul. Herved må dog mærkes,
at man ingenlunde indlader sig i lians DrOrnmerier om Georgisk,
der aldeles ikke hører til denne Sproget, end sige til den
fråoiske Klasse. Man har vel JNavn på fle#; gamle Sprogarter,
men da man hverken af de nysnævnte fin- eller nogen anden
har skrevne Lævninger, kunne de ikke have ringeste Vigtighed
for os. Måskje Teksten af Desålir burde henfores til en eller
anden af disse.
De nyere nu levende Sprogarier have storre Deltagelighed,
skønt de ere såre lidet undersøgte*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
