Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
irånischen Sprachenstamm gehtire. Da Sproget er et hårdt
Bjirrgsprog, &å bur man vel agte på de besynderlige
Bogstav-overgange og Medlydssammenstød, som ere Armenisk Agne.
Som Grunde for dets Hidregnelse vil jeg blot an fure, al
Navneordene ere konlose, og Gjerningsordene i den Iste |\ endes
på -tn., s amt at Benævnelserne på de første og nødvendigste
Begreber stemme overens med de øvrige fråniske Sprog, f. Gks.
hair, mair, mard, kin, bazuk, bur, arieg o* m* fl.
jk>j j&U s** ^jj jjL.
Lærd Armenisk kaldes den gamle Sprogart, som findea
i BibeJøversætteJsen |fra År 405) og de andre senere Forfattere,
cg varede omtrent til 8de Hundredår samt endnu er Kirke- og
Bogsprog, men adskiller sig temmelig fra det sædvanlige
»implere Folkesprog Ny-armenisk, hvoraf man igjen angiver flere
formedelst Mangel på skrevne Prøver ubetydelige Sprogarter,
især forskjellige ved den ulige Blanding med Nabosprogene,
Tyrkisk, Persisk o* s. v.
Schrmders Thesaurus (o: Sproglære) er el Hovedværk.
Den indiske (hindoetanske) Sprogklasse,
Ved Navnet Ind jen og Indisk forståes her blot
For-indien eller Ostindien vestøn for Ganges, da Bagindien
eller Landet østen for Ganges indeholder aldeles forskjellige
Folkefærd og Tungemål, dur nærme sig mere ti) den kinesiske
og avstraliske Sprogæt og kun ved Indførelse af hinduisk
Religion og Lærdom have optaget adskillige indiske Udtryk. Men
selv med denne Indskrænkning vil man her forefinde en
forbavsende Mængde af forskjellige Sprog og Sprogarter, som det
kunde synes den menneskelige Ånd umuligt at omfatte. Dog om
cnan begynder med et eller to af de betydeligste (s&som Sanskrit og
Bindoslansk) og dernæst gOr sig vel bekjendt med Keglerne
for Bogstavernes Overgange, vil den stGrste Vanskelighed
forsvinde, da Bøjningerne neppe i noget af de nu levende indiske
Sprog overstiger et Hundrede, og deres Ordforråd stemmer
lige-»åmeget overéns som de evropæiske Sprogs, om ikke mere*
Tit et klart Overblik af deune vidtløftige Sprogklasse er ellers
Intet så vigtigt som dens rigtige Inddeling, kun er heller intet
her s& vanskeligt som at bestemme denne, da Sprogene ere
si lidt bekjendte, Efterretningerne om dem så adspredte, Hjælpe*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
