Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
midlerne til at studere dem så f& og deres Bogstavskrift så
uendelig mangfoldig, forskjellig og indviklet, ja deres Navne selv
så ubestemte og så ofte forvekslede. [Den ejendommelige
Bog-stavskrjft er en egen Hindring for Sludiet af de asiatiske Tungemål,
som den evropæiske Sproggransker ikke kjender; i Asien har
enhver liden Stamme sin egen Bogstavskrift, som den dog ofte
anvender også til andre Sprog, f. Eks. den østerlandske
Folkeklasse har i det mindste 5 forskjellige Bogslavrækker: den
samaritanske, hebraiske, syriske, arabiske og æthiopiske,
foruden Rabbinsk og andre Afændringer; desuden vil man finde
Jøderne at skrive Arabisk med hebraiske Bogstaver, de Kristne
med syriske o. s. v. Dog er Vanskeligheden i den østerlandske
Sprogklasse intet at regne imod den i den indiske, hvor man
har over 20 forskjellige Skriftarter, hver med 30—50 Bogstaver
og sædvanligvis alle Bogstavtrækkene, som høre til én Stavelse,
sammenslyngede i en Figur, samt Tegnene stundom stillede i
bagvendt Orden, så at f. Eks. iv bor læses vil Det vilde derfor
uden Tvivl være en stor Vinding for den lærde Verden, ja man
kan vel sige for alle de asiatiske Folkefærd, om disse urimelige
Skriftarter bleve forkastede og den latinske Bogstavrække (med
behørige Forandringer) indført overalt. Allerede Adelung (Mithridat
Vorrede S. 18.) indså den uundgåelige Nødvendighed deraf i
Sprogjævnførelsen, men han søgte at indrette den latinske
Retskrivning efter tysk Brug, hvilken dog er uanvendelig i Italiensk,
Fransk, Engelsk, Dansk o. s. v.; jeg har søgt at indrette den
efter de Sprog, hvortil den anvendes, og heri såvidt muligt fulgt
almengyldige Grundsætninger.]
Den indiske Klasse har tre gamle, lærde Sprogarter, der
ingensteds tales som Landssprog, men af tre forskjellige Sekter
ansees som hellige Sprog, nemlig Sanskrit, Pråkrit og Pali.
1) Sanskrit ansees med Føje som det ældste af disse og som
Kilden til de øvrige gamle såvelsom nu brugelige, det er tillige det
mest bekjendte af de tre og tilhører det nu blandt Hinduerne
herskende brahminske Parti. Deri ere Vedaherne skrevne; de tre
første af disse ere næsten aldeles uforståelige for dem, som ellers
kunne Sanskrit, og måskje noget af det Ældste, den
menneskelige Ånd har frembragt; den fjerde Vedah er i den sædvanlige
forståelige Sanskrit. Deri ere også#Menus Love alfattede, hvilke
haves trykte tilligemed en sanskritsk Forklaring derover. Dette
er det almindelige lærde Sprog på denne Side Ganges; man har
nu det Ny Testament og det Meste af det G. T. trykt deri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
