Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
d) Peisåci (ell. Paisachi) talt i Landskaberne Pandya og
Kekaya, indblandes i Skuespil som Djævlenes Sprog.
e) Culika ell. Culika-peisåci (eng. Chulica) talt i Landene
Gandara, Nepala og Kuntala; og endelig:
f) ApabhraMga (d. e. fordærvet Sprog) talt i Landet Abhira
og p& Kysten af det vestlige (lav. Disse tre afvige ligeledes hver en
Orad mere og mere fra Sanskrit indtil det sidste, som afviger
mest. 1 Ed. Review, Jan. 1807, S. 293, antages Peisåci og
ApabhraMga (altså formodentlig også det mellemliggende Culika)
som ét og samme Sprog, grundforskjelligt fra Sanskrit og
oprindeligvis de Bjærgboers Tungemål, der af nogle Forfattere
ansees som de ældste Beboere af Landet. Colebrooke anser
disse to (eller tre) Sprogarter tilligemed Mågadhi kun for ét og
samme Sprog, så at han kun får tre Afændringer af Pråkrit,
nemlig Pråkrit, Surasenisk og dette Mågadhi eller Apabhraif$a,
hvilket sidste han tager for et Kragemål uden regelret
Sprogbygning; men denae Synsmåde hjemles ikke af de Indfødte,
>
f. Eks. Laxmidharcis i hans Sad-bålå-candrikå (eller
Seks-Tunge-måls-Sproglære), der anføres af Fr. W. Ellis i en Anmærkning
til Indledningen til A. D. Campbell’s Teloogoo Grammar. Og da
Ellis synes at have haft klarere Begreb om de indiske Sprogs
Inddeling og indbyrdes Forholde, end nogen anden Evropser,
samt den Indfødte, der forfattede en jævnførende Sproglære over
alle Pråkrit-arterne, best måtte vide hvormange og hvordan
de vare, så overvejes Colebrookes Mening her aldeles. Med
mindre man kunde antage Peisåci, Culika og ApabhraM$a for
blot at mene Sanskrit eller Pråkrit for såvidt det er optaget og
indblandet i de forskelligartede Sprog i det sydlige Indien
(eller Dekhan).
Disse Pråkritarter, især de tre første, synes at have været
gamle, nu uddøde Landskabssprog imellem Sanskrit og de
nulevende Sprogarter omtrent som Provencalsk (eller la langne
Romane) imellem Latin og Fransk. Dersom Sanskrit er et
fremmed Sprog, indført i Indien, så kunne måskje de gamle
Pråkriter være opkomne ved en tidligere Blanding af Pali og de
oprindelig indiske (malebariske?) Sprog; de nu gængse
Sprogarter ved en senere Indblanding af Sanskrit, som tog sin
Begyndelse da den brahminske Lære fortrængte Buddhalæren, men
som dog ikke før mange Hundredår efter frembragde de ordnede
nyere Folkesprog, således som vi nu forefinde dem i det
nordlige Indien (Uindostan). Disse nyere Folkesprog ere:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
