Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fyrster herske eller have hersket og overhovedet af
Mofjam-medaner og Udlændere og Evropæernes Tjenestefolk overalt i
Indien, især i Stæderne. Navnet Morisk (Moors) har det fået
af Mongolernes m&rke Farve. Urdu af de mof)aimnedanske
Fyrsters Skik at leve i Lejre, thi dette Ord betyder egentlig
Lejr-sprog eller Hofsprog. Rightah er egentlig Navnet på et
Slags hindostanske Sange, men derfra overført til Sproget i
Almindelighed. l)et skrives dels sædvanlig med arab.-pers.
Bogstaver, dels med Nagari; det Ny Testament haves trykt med
begge Slags Skrift. Det tales i adskillige, dog ubetydelige
Sprogarter. En går under Navn af Dekhani, især i Hyderabad;
en anden i det øvrige Rarnatik, især Madras, er beskreven
af Stewart i hans Sproglære.
Hinduisk en lignende blandet Sprogart, der
anvendes af Hinduerne som et almindeligt Meddelelsesmiddel
til Evropæerne, adskiller sig fra den nysanførte mobammedanske
Hindustansk, især derved, at den har optaget få eller ingen
arabiske Ord, f. Eks. pothi for og følgelig helder lidt
mere til de Indfødtes Sprogarter, især Vrija og Pråkrit.
Den skrives med Nagari. Pentateuch haves i denne Sprogart.
Meget i LabedofFs slet udførte Sproglære hører herbid, så og
Anmærkningerne til Gilchrist’s hindostanske Sproglære. Den
forekommer også under Benævnelsen (Hindi), meo
da dette Ord også bruges om Hindostansk, og egentlig er det
persiske To. Ind i sk, synes det mindre antageligt end Hinduisk,
som er utvetydigt. Forskjellen imellem Hindostansk og Hinduisk
har Adelung i Mithr. meget rigtig bemærket; han kalder det
første Mongolsk-Hindostansk, det sidste Ren- eller
Høj-Hindostansk, med Udtryk, som han selv har dannet, og som
ikke ere bievne antagne; men når han antager Hinduisken for den
dannede og forædlede Sprogart og Hindostansken for
ubehjælpelig og vaklende i Betydning, samt ubestemt i Ordformer, så bar
han taget aldeles fejl. Mohammedanerne have altid i Forstand,
Smag og Videnskabelighed været Hinduerne overlegne, og deres
Sprogart er dyrket ved mange skOnne Poesier, Oversættelser
fra Persisk o. s. v., samt ved den engelske Regjerings kraftige
Understøttelse og Gilchrist og Shakespear’s lærde Bestræbelser
- bragt til en høj Grad af Bestemthed og Dannelse, hvorimod
Hinduisk er bleven så aldeles tilbage, at deri neppe kan op«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
