Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udsigt over deo frÅniske, indiske og malebariske Sprogklasse. fl 33
Mærk. I Omegnen af Goa tales en fordærvet Blanding af
Hanaræisk, Tuluvi og Marattisk (ifølge nysanførte Appendix).
o. Tel ud gi sk (Telugu, Telegu, Telinga eller Varugisk)
begynderj hvor Tamulisk slipper, ooget norden for Madras, og
«trækker sig langs med Kysten op til Orissa; i del indre af
Landet tales Marattisk. Det er mere blandet med Sanskrit end
Tamulisken og måskje derfor mere velklingende. Bogstaverne
ere de samme som i Sanskrit, dog er det at mærke, at c og j
lyder som ts og ds i oprindelig telungiske Ord foran a, o, u.
Bogstaverne ere runde og højst forskjellige fra Sanskrit, hvorvel
deres Orden og Anvendelse er den samme.
6. Singalesisk på Seylon (Sijnf)ala) indeholder vel
mangfoldige Ord, optagne fra Pali og Sanskrit, men dens Grundlag
synes ikke desmindre oprindeligvis at høre til den malebariske
Klasse, ligesom Persisk hører til den iraniske, uagtet det nu
vel indeholder flere arabiske end iraniske Ord. Den gamle Elu
eller Højsingalesisk har en kunstig Sprogbygning, den daglige
Sprogart en højst simpel, uden personlige Endelser i
Gjernings-ordene. Konnet strækker sig kun til Personer, alle Navne på
Ting betragtes som Hankånsord. Sproget fattes oprindeligvis de
åndende Medlyd af Sanskrit, og de henførende Stedord
ligesom Tamul. Chaters Sproglære strækker sig blot til den daglige
Singalesisk. Det Ny Testament nærmer sig til Højsingalesisk.
7. Hertil kommer endnu Øboerne, Mal ed i verne og
Lakediverne, som have sit eget ubekjendte Sprog.
De indfødte pleje at inddele alle Stammerne på det faste
Land af Indien i ti store Dele, o Gaurer og 5 Dråvirer.
De første ere: Sarasvater, Kunjakubyaer, Bengaler, Mithilæer
(eller Tirljuter) og Utkaler; de sidste ere: Maratter, Tamuler,
Jtanaræer, Telunger og Guzerater. Man ser let det urigtige i
at henføre Maratter og Guzeratter til de sydlige, undtagen med
Hensyn til den Plads, de indtage; ikke desmindre har jeg dog
her villet anføre denne Inddeling, om den måskje kunde lede til
en sikker Inddeling af de såre mangfoldige Små-landskabssprog
i det egentlige Hindostan : det er at sige om alle Sprogarter og
Folkefærd imellem Tirhut og Indus kunde henføres tit to
Stammer, Kånyakubjaer og Sarasvater, eller om Jævnførelsen af
denne Inddeling med hvad ovenfor er sagt om de 6 Prakriter
kunde lede til at bestemme Stammernes Antal og Grænser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
